Masser af stærke, danske navne tager turen til Öresunds-festival

vellyd. Oplev blandt andre Kashmir, Fallulah og Agnes Obel (billedet) på Öresundsfestival i Malmø i weekenden.
vellyd. Oplev blandt andre Kashmir, Fallulah og Agnes Obel (billedet) på Öresundsfestival i Malmø i weekenden.
Lyt til artiklen

De danske

Du er heldig, hvis du render ind i en dansk musiker på hjemlig grund denne weekend.

For de er alle sammen taget til Malmø. Sådan virker det i hvert fald, når man dykker ned i programmet for årets Öresundsfestival.

I løbet af de to dage, festivalen varer, får Malmø besøg af ikke så få af de danske navne, som man vel nok kan betegne som tidens største.

For eksempel kommer When Saints Go Machine. Det gør Fallulah også. Sammen med Kashmir. Og Agnes Obel. Og Iceage.

Men der er også plads til en række mindre navne på den dansk-svenske festival. For eksempel fylder de tre medlemmer i Folkeklubben fredag aften spillestedet Far i Hatten (ja, det hedder det altså) med deres socialt bevidste popsange.

Du kan også danse den skandinaviske sommer ind til tonerne af The Eclectic Moniker. Selv om det syv mand store københavnerband endnu ikke har erobret det store brede publikum, var deres calypso-indie-hit 'Easter Island' faktisk et af sidste års mest spillede danske radiohits.

Anmeldelser: Spot Festival bød på alt fra nyklassikere til primitiv stonerrock

Og mon ikke det er med på setlisten, når bandet fredag aften indtager Debaser. Frederik Vedersø, som synger for i The Eclectic Moniker, får i øvrigt en travl weekend.

Lørdag spiller han med sit andet band, The White Album – en trio bestående af tre unge mænd med en fælles forkærlighed for melankolsk folk og fyldige fuldskæg.

Kashmir. 10. maj kl. 21.45. Kulturbolaget.

Fallulah. 10. maj kl. 19.15. Kulturbolaget.

When Saints Go Machine. 10. maj kl. 23.20. Debaser.

Agnes Obel. 11. maj kl. 21.30. St. Johannes Kyrka.

Iceage. 11. maj kl. 22.30. Babel.

Folkeklubben. 10. maj kl. 21.45. Far i Hatten.

The Eclectic Moniker. 10. maj kl. 19. Debaser.

The White Album. 11. maj kl. 20.30. Far i Hatten.

De svenske

Der er naturligvis også plads til svenskerne ved årets Öresundsfestival.

For eksempel må du ikke misse Babian, der, ikke ulig landsmændene i Bob Hund, skriger deres samfundskritiske garagesange ud på klingende skånsk. Til tider skørt. Altid charmerende.

Hør selv på Debaser i aften. I en noget anden genre finder vi Big Fox. Enmandsbandet, der består af sangerinden Charlotta Perers, spiller småelektronisk drømmepop, som sine steder minder ikke en hel del om andre svenske sangerinder som Jenny Wilson og Frida Hyvönen.

Unge bands advares mod at spille på stor festival

Hør, hvordan Big Fox lyder i Debasers gårdhave i eftermiddag.

Der er også plads til jazz af den ret så legendariske slags, når den afdøde pianist Jan Johanssons to sønner, Anders og Jens, fortolker deres fars hovedværk, 'Jazz på svenska' fra 1964. Det sker i St. Johannes Kyrka lørdag aften.

Babian. 10. maj kl. 20.20. Debaser.

Big Fox. 10. maj kl. 17. Debaser.

Jazz på svenska. 11. maj kl. 20. St. Johannes Kyrka.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her