0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Punkdrenge lod sig ikke kue af Roskildes nådesløse fødekæde

En time var for lang tid og Arena en alt for stor en scene for danske Iceage.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

halvtomt. Selv om Iceage ikke just havde held med at tiltrække de fornødne 18.000 tilskuere på Arena, kunne mindre heldigvis gøre det.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kræver sit punkband at skulle spille en times koncert.

Måske var det derfor, danske Iceage åbnede deres koncert med ti minutters monotont lydtapet, der virkede mere som en provokerende handling end et forsøg på at skabe en stemningsfuld åbning af bandets koncert på Arena.

En, ja, arena med plads til små 20.000 hvilket virkede som en lige vel optimistisk scene for det københavnske punkorkester. Men sådan fungerer Roskilde Festivalens ind imellem nådesløse fødekæde.

Ikke så lige til For efter i 2010 at have spillet på Pavilion Junior og året efter opgraderet til Odeon-scenen klokken halv fire om natten - og tilmed siden da have udgivet en virkelig stærk anden plade – er Iceage tilsyneladende blevet vejet og fundet klar til festivalens andenstørste scene.

Men selv om Iceage, forståeligt nok, kan man mene, ikke just havde held med at tiltrække de fornødne 18.000 tilskuere kunne mindre heldigvis gøre det, og især første del af koncerten var et solidt bevis på, hvorfor de formummede, unge mænd i Iceage er blevet til det fænomen, de er i dag.

Iceage insisterer hårdt på, at det hele ikke skal være så forbandet lige til, og det gjaldt også koncerten på Arena

Og det til trods for at de stadig i glimt virker som et band, der spiller mere mod hinanden end med hinanden.

For der lader til at være en ukuelig vilje i selve essensen af Iceage, der insisterer hårdt på, at det hele ikke skal være så forbandet lige til, og det gjaldt også koncerten på Arena.

Kombination af Tom Waits og Morrissey
Selv om Iceage lagde hårdt ud med de fremragende ’Ecstasy’ og ’White Rune’, der gled over i ’Burning Hand’, var det langt fra nogen leflende koncert.

Og det til trods for, at forsanger Elias Rønnenfelt flere gange viklede sig selv ind i horder af hvide liljer, der pyntede scenen, og skrålede løs med sin hæse unghanerøst som en særegen kombination af en ung Tom Waits og en ditto Morrissey.

Materialet rakte ikke til en time

Mere træg og kontrær var koncertens anden halvdel, hvor bandet gled ud af en demonstrativ tangent med glimrende, men også lidt umotiverede covernumre af vennerne i Sexdrome samt af Sinead O’Connors ’Jackie’.

Det var ikke dårligt, bare lidt sært.

LÆS OGSÅ

Og som lytter stod man tilbage med en følelse af, at selv om det ret beset er punkbandets uskrevne jobbeskrivelse at lave rav i den, var det måske en bedre ide, hvis man fra Roskilde Festivalens side lod være med at insistere på, at bands med et mindre repertoire død og pine skal spille en time, hvis materialet ikke rækker til det.