0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Australske hardrockere øltæskede sig ind til drengerøven

Ordet 'dikkedarer' var ikke at finde i Airbournes sangbog, da de spillede på Arena.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SIMON FALS
Foto: SIMON FALS

Airbourne. Hver gang frontmand Joel O'Keeffe bliver ophidset, tæver han sig selv i hovedet med en dåseøl indtil, der går hul på dåsen.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor overbelaste miljøet og vaskemaskinen?

Så Joel O'Keefe fra det australske hardrock band Airbourne gik fra starten på scenen med bar overkrop.

Det var der to gode grunde til. For det første er Airbourne et band, der knokler og sveder igennem. For det andet har gruppens forsanger og guitarist Joel O'Keefe et party-trick, der griser en del.

Hver gang han bliver ophidset - og det blev han ret tit søndag eftermiddag i Roskilde - tæver han sig selv i hovedet med en dåseøl indtil, der går hul på dåsen, og skummet står i stråler rundt om det piskende lange rockhår.

LÆS ANMELDELSE

Bamsekrammer til klicheerne
Jo, Airbourne er et band, der kender sine klassiske virkemidler, og sikkert også stemningen i den lokale pub i deres australske hjemby Warnambool, ud og ind.

Ånden fra landsmændene AC/DC lever hos Airbourne tilsat en sund interesse for ølbajsere, men kursen er den samme stramme - 'No Way But The Hard Way' som Joel O'Keefe sang med kun den mest sarte antydning af en rockkliche.

I det hele taget må man sige, at Airbourne ligner rockparodien 'Spinal Tap' på et søm. Men generobret som helt alvorligt projekt.

Airbourne har taget alle heavy rockens klicheer til sit bryst, hvor de giver dem en bamsekrammer af de helt store.

Herrerock med store nosser
Intet antydede, at vi ikke befandt os i 1973, hvor AC/DC blev dannet.

Selvfølgelig optrådte Airbourne foran en Berlin-mur af Marshall-forstærkere, og selvfølgelig svingede de så smukt og hidsigt i takt med det lange hår, at gamle Status Quo ville have fældet en tåre ved synet.

Airbournes nye album 'Black Dog Barking' er måske ikke det mest ophidsende objekt, man kan slå kloen i, men på scenen gav Airbourne god mening straks fra åbningsbjæffet 'Ready To Rock'. Her fra kunne tidsmaskinen køre for fulde omdrejninger, så enhver drengerøv fik pustet al spindelvæv af ventilen.

Det var australsk herrerock med store tunge nosser, der bimlede og bamlede imod hverandre.

Skrigende AC/DC
At Airbourne spillede nærmest ondskabsfuldt kvalificeret, var, hvad der reddede musikken fra den ufrivillige parodi.

Lyden var fremragende og sange som 'Diamond In The Rough' og 'Back In The Game' kunne såmænd være lavet af AC/CD selv.

LÆS ANMELDELSE

Men det kunne altsammen ikke rigtigt skjule det faktum, at gruppens sange i alt for høj grad er skåret over samme læst.

Et overdådigt riff-o-rama fra Joel O'Keefe, en AC/DC-skreget sang om lækre damer og livet i overhalingsbanen kørt i mål af den knusende rockstærke omend ikke overvældende opfindsomme kvartet fra den autralske udørk, hvor man er pavestolt over at nedstamme fra Imperiets landsforviste bærme.

Testosteron-svigt

På godt og ondt fandtes ordet 'dikkedarer' ikke i Airbournes sangbog.

Og skulle man stå og falde lidt i staver fordi ensformigheden tyngede, ja, så var Joel O'Keefe mand for med et stort lykkeligt grin at tæve sig selv i hovedskallen med endnu en stakkels dåseøl. Som så prompte blev slynget ud til publikum, der tog imod skumsprøjtet med kysmund.

LÆS ANMELDELSE

Det var dog ikke noget overvældende stort publikum, der var troppet op. Så Roskildes bombastisk proklamerede udsagn om den nye store interesse for testosteron-rock, var det ærlig talt lidt svært at få øje på.

LÆS MERE

Hvilket ikke skal være Airbournes problem.

De er mænd fra fortiden med en kælderkold mission i nutiden. Og om ikke andet gav deres mission mig min drengerøv tilbage for en eftermiddag.

Læs mere:

Annonce

Læs mere