0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Roskildes musikchef: »Folk vil høre klassisk testosteron-rock«

Politiken har snakket med musikchef for Roskilde Festival, Rikke Øxner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen(Arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen(Arkiv)

Rock-festival. På plakaten for 2013 topper Queens of the Stone Age, Slipnot og Volbeat på rocksiden. Af de mere alternative bands findes Kraftwerk, Rihanna, Sigur Rós og The National.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi sidder tæt sammen i den ene ende af et stort kontorlokale på Nørrebro.

De seks andre i lokalet sidder med næsen og opmærksomheden dybt begravet i hver sin bærbare. Alligevel har Roskilde Festivalens folk bedt os om at hviske. Forklaringen er det A4-papir, vi har fået udleveret. En kopi af plakaten for årets Roskilde Festival, som først offentliggøres officielt senere i aften.

Selv om flere af navnene er blevet afsløret, er den endelige plakat det tætteste, man kommer på en statshemmelighed i dansk musikbranche. Og hemmelighedskræmmeriet har sin årsag, forklarer festivalens musikchef Rikke Øxner.

LÆS OGSÅ

For sidste år sad der altså 55.000 mennesker fra hele verden og fulgte med foran skærmen, da festivalen offentliggjorde programmet.

Men nu gælder det 2013.

Noget for alle Hvad har I villet med årets program? »Det er måske lidt defensivt at sige«, smiler Rikke Øxner, »men vi vil jo i bund og grund det samme hvert år. Vi vil finde den mest interessante musik nu og her«.

Og programmet viser først og fremmest mangfoldighed, mener hun:

»Du kan finde alt, du har brug for, til en lang elektronisk nat. Men du kan også høre noget sfærisk sydkoreansk musik. Og så kan du bare gå amok til Volbeat. I år kan du gå direkte fra Bobby Womack til ung punk«.

Øverst på plakaten foran os råber festivalens syv hovednavne: Kraftwerk, The National, Queens of The Stone Age, Rihanna, Sigur Rós, Slipknot og Volbeat.



Når man ser bort fra Kraftwerk og Rihanna, er alle hovednavnene rock – hvordan kan det være?

»Det kan godt være, at rocken fylder meget, men det er altså også en klassisk festivalting. Og jeg synes selv, vi viser stor diversitet i hovednavnene. Kraftwerk er legenden, Rihanna kan poppen, Slipknot dækker det rigtigt hårde, Volbeat og Queens Of The Stone Age er bredere rock, og så har vi The National og Sigur Rós, som appellerer til indiepublikummet«.

Men hovednavnene er jo festivalens ansigt udadtil, jeres identitet. Er det bevidst, at den skal være domineret af rock – også i en tid, hvor det rykker på så mange andre musikalske fronter?

»Nu er der jo langtfra kun rock blandt de store ting. Vi har for eksempel samlet Ingrid, som er et pladeselskab i Sverige, som har Lykke Li, Mike Snow og Peter Bjorn and John. Det er de største navne i Sverige nu, og de har lavet et show særligt til Roskilde. Det kan godt være, at de ikke står øverst på plakaten, men for mig er Ingrid også er et hovednavn«.

Få nye ansigter
Mangler der ikke nogle nye navne deroppe – hvis man ser bort fra Rihanna?

»For at komme øverst på plakaten skal der være noget blikfang og noget genkendelighed. Men jeg har da festivalkolleger, som er ved at dø over, at navne som Turbonegro og James Blake ikke står øverst på Roskildes plakat. Det ville de gøre hos dem«.


Kunne I ikke sige: 'Nu tager vi dem, vi synes laver den allermest spændende musik lige nu, og smider dem op øverst på plakaten?'. I stedet for at bruge nogle navne som vartegn, som for en stor dels vedkommende kunne have været hovednavne i 2004?

»Jamen, det nye får ikke folk til at stoppe op på cyklen, når de kører gennem byen. Og plakaten har den præmis. Det er kioskbaskeren, man sætter op uden for døren for at sælge billetten«.

Rock anno 2013
Rikke Øxner mener også, at der sker rigtig meget godt for rocken lige nu:

»Folk vil gerne høre klassisk testestoron-rock, som hos et band som australske Airborne, der kommer og spiller. De er måske ikke født i går, men der er bare en bølge hos publikum, der siger: 'Jamen, det er fandme også fedt at stå og høre det her og så svinge en fadbamse eller spille luftguitar«.

Har folk da ikke gidet det?

Det er måske lidt defensivt at sige, men vi vil jo i bund og grund det samme hvert år

»Nej, der har været en tendens til, at folk har talt om klassisk rock som en guilty pleasure. Nu siger de: 'Okay, jeg har altså stadig et drengeværelse i mig'. Volbeat er jo også et klassisk rockband, og de ligger altså nr. 1 i en masse lande nu«.

En genre som punk, der er afledt af rocken, står også centralt i årets program, påpeger hun:

Annonce

»Vi offentliggør hele fire amerikanske punkbands i dag. Og så har vi jo også det unge danske punkband Ice Age, som har enorm succes for tiden«.

Nye konkurrenter

I dag har en byfestival som Distortion flere gæster end Roskilde, hvordan klarer en klassisk rockfestival som jer sig i den konkurrence?

»Nu er Distortion en rigtig fin festival, og det kan godt være, at der er flere, der går rundt i gaderne med en bajer, end der er på Roskilde. Men der er jo slet ikke så mange, der oplever deres fine arrangementer«.

LÆS OGSÅ Men den her ånd fra 1970'erne, hvor længe kan den klare sig i en tid, hvor folk går til elektroniske festivaler i en storby og sover i deres egne senge bagefter?

»Jamen, vi sælger vores billetter. Og folk kommer tidligere og tidligere ned og bor på pladsen. Så det vil vores publikum jo åbenbart gerne – endnu. Men det kan da godt være, at det ser anderledes ud om ti år

Læs mere:

Læs mere