Som et sælsomt majestætisk Ayers Rock tårner de australske veteraner i Dead Can Dance sig op i landskabet for musik af den seriøst eventyrlystne og genreignorante slags.
Det var det syv m/k store bands første koncert i Danmark nogensinde, og det var en overvejende positiv oplevelse at blive lullet ind i en forsinket middagslur af de australske dagdrømmere, der mest af alt lignede Fleetwood Mac klædt ud som om de var på vej til en ’Game of Thrones’-temafest, komplet med den herligt excentriske Lisa Gerrard iført gulvlang kappe med en krave af episke dimensioner og Brendan Perry som den skaldede bandleder.
LÆS OGSÅ Nye navne på Roskilde: Indiedarlings og 80'er-kultnavn
Begge spillende på et væld af forunderlige strenge- og percussioninstrumenter, der både lignede og lød som noget af en anden verden, som de gled ind og ud af fokus i takt med, at Dead Can Dance opløste den ene gængse sangstruktur efter den anden som sagesløse treotabletter i et brusende vandglas.
En lykkelig beslutning
Sætlisten var domineret af overvejende nye numre fra bandets seneste album ’Anastasis’, der udkom sidste år, som er det første studiealbum fra Dead Can Dance, siden bandets to primære drivkræfter, Gerrard og Perry, opgav ævred tilbage i 1998.
Men nu har de altså fundet sammen igen, og at dømme efter fredagens koncert på Roskilde er det en lykkelig beslutning.
LÆS OGSÅ Koncert med dyre-kollektivet var som et langstrakt besøg hos tandlægen
Især rytmegruppen fremstod stærk og velspillende på numre som ’The Ubiquitous Mr. Lovegrove’ og den græske depressionsvise ’Ime Prezakias’, imens mere konventionelle sange som ’Amnesia’ og det lidt vandede åbningsnummer ’Children of the Sun’ ikke virkede helt så fortryllende i en smuk og sælsom koncert, der dog også blev en smule søvndyssende i glimt undervejs.
fortsæt med at læse
