Animal Collective stod på scenen som små Karius og Baktusser i hvad der lignede en gigantisk mundhule med store lysende tænder både foroven og forneden.
En ret fantastisk ramme om en koncert, der desværre ikke blev meget sjovere end et langtrukkent tandlægebesøg.
Animal Collective kommer fra Baltimore, men tilhører åndeligt og musikalsk den mere eksperimenterende del af den hypede Brooklyn-scene.
LÆS OGSÅ Unge briter væltede hegnet til folkets fest
Det viste sig imidlertid svært at få Brooklyn-scenens koket studentikose charme til at smelte sammen med de mere radikale eksperimenter med støj, rytmik og monotoni, som Animal Collective dyrker.
Sammenlignet med Animal Collectives pletskud 'Merriweather Post Pavilion' fra 2009 er bandets nye album 'Centipede Hz' ikke det mest træfsikre Avey Tare, Panda Bear, Geologist og Deakin har præsteret.
LÆS ANMELDELSE
Eksperimenterende dyrekollektiv spinder stadig magi i frigearMen dog mere spændende end den formålsløse fordybelse i lige så langstrakte som fortænkte musikalske blindveje, gruppens Roskilde-koncert udviklede sig til.
Ryst posen
Det var ikke fordi Dyrekollektivets forsøg på at få percussion, elektronik, guitar, skråleri og forvredne gnaver-vokaler til at finde sammen ikke var ambitiøse. For det var de skam.
Klangfarver og rytmer fra amerikansk indie til afrikansk afro gik op i en højere enhed, hvor de prompte forsvandt i den blå luft sammen med ambitionen om at fremstå som sin generations Flaming Lips.
LÆS OGSÅ Animal Collective er årets bedste syretrip
Jeg kan kun have respekt for Animal Collectives ambitionsniveau og rastløse lyst til at ryste posen, men for at sige det ligeud, så kan jeg ikke helt huske, hvornår jeg sidst har kedet mig så gudsjammerligt til en koncert i Roskilde.
fortsæt med at læse


























