0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afrikas P.J. Harvey skabte folkefest med rødglødende fusion

Rokia Traoré viste Roskilde, at hun er klar til en international karriere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Virtuost. Rokia Traoré leverede musikalsk attitude på Roskildes Odeon-scene.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musiknationen Mali er ikke mindst kendt for sine fantastiske sangerinder.

En af de største hedder Rokia Traoré, men den 39-årige Traoré fra Malis nordvestlige Koulikoro-region lader sig ikke nøje med rollen som sangerinde.

Hun er sangskriver og guitarist, og på sit nye album, ’Beautiful Africa’ produceret af P.J. Harvey-produceren John Parish, tager hun et stort skridt i retning af en international karriere.

Rødglødende Man kan sige, at Rokia Traoré trækker Youssou N’Dour-kortet på et album, hvor hun foruden sit eget sprog også synger på fransk og engelsk, men det var ikke indsmigrende og internationalt udglattet popmusik, Rokia Traoré præsenterede publikum i Roskilde for.

De fleste fusioner mellem afrikansk og vestlig musikkultur ligner en leg med byggeklodser, hvor klodsernes skillelinjer stadig er tydelige.

At det lige præcis er i Mali, islamister har forsøgt at indføre forbud mod musik, er en lige så hovedløs som hjerteløs forseelse mod alt, der får menneskets hjerte til at slå smukt og hurtigt

Det er typisk et møde mellem et afrobeat og en fransk popsang, men den fusion af afrikansk og vestlig blues, Rokia Traoré troppede op med, var væsensforskellig fra den afroetniske blues, man tidligere har hørt fra Mali, hvor man mener, bluesmusikkens ældste vugge stod.

Når Rokia Traoré sammen med sin engelske guitarist og sin afrikanske ngoni-maestro slog strengene an, blev det til en sej og rødglødende rytmisk fusion, hvor man for en gangs skyld virkelig kunne tale om en fusion, der resulterer i noget nyt.

Virtuoser står i kø

Hvad der var mest overraskende, var råheden. Ikke bare i den musikalske attitude f.eks. på det fornemme titelnummer, ’Beautiful Africa’, men også i det vokale, hvor Rokia Traorés silkeru stemme flere gange røg så dybt og mørkt ned i registreret, at man uvilkårligt tænkte på Nina Simone.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor John Parish har fundet det oplagt at samarbejde med Traoré, der har meget af den samme kompromisløshed som P.J. Harvey.

Koncerten begyndte med en lang og lovlig alvorlig fordybelse i bandets groove, men efterhånden blev der løsnet op for både krop og sjæl, og da Rokia Traoré med et stort smil kastede sin farvestrålende stramme kjole ud i de rytmiske fornøjelser, blev der folkefest i Odeon-teltet.

LÆS OGSÅ

Igen må man forbløffes over formatet hos musikerne fra Mali. Her står virtuoserne og de mest fremragende vokalister i kø for at komme til.

Her stikker de musikalske traditioner dybt, dybt ned, samtidig med at man altid er parat til at gribe tidens depeche med nysgerrighed og kyshånd. At det lige præcis er i Mali, islamister har forsøgt at indføre forbud mod musik, er en lige så hovedløs som hjerteløs forseelse mod alt, der får menneskets hjerte til at slå smukt og hurtigt.

Det er et logisk tidspunkt for en musiker fra Mali at satse på en international karriere. Rokia Traoré viste heldigvis, at hun har rigtigt meget at komme med.

Læs mere:

Annonce

Læs mere