0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Nomade. Det lykkedes til sidst Bombino at forløse eftermiddagsfesten med enbenet rock båret frem af begejstring.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ørkenguitarist fyrede op for sandstormsblues

Bombino havde taget sit afrikanske groove og en enkelt akkord med på Roskilde.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Èn akkord kan nogle gange være nok.

Men det kan også være snubletråden mellem medrivende monotoni og ensformig gentagelse. Det handler om de små foskydninger og ekseveringen.

Sammen med en tætspillende trio skvulpede den vestafrikanske guitarist Bombino i perioder rundt i dét tvivlsomme minefelt mellem fest og fesen, men med ihærdighed og en musikalsk glæde, der spjættede ud af hans lange lemmer, forløste han til sidst eftermiddagsfesten på den næsten altid meget hyggelige Odeon-scene.

Ørkenmusik Bombino er ligesom Tinarewin en del af det nomaiske Tuareg-folk, der river rundt i den del af Sahara, der ikke tager notits grænserne mellem Niger, Mali og Algeriet.

LÆS INTERVIEW

Han har sagt, at der i ørkenen er to slags musik:

»Hvis den rører dig, er det blues, hvis den får dig til at røre dig, er det rock«.

Fredag eftermiddag var der rock på programmet. Enbenet rock båret frem af begejstring.

Længe under koncerten med koncentrerede Bombinos rytmeguitarist sig om en enkelt akkord.

Det var ikke ligefrem så Saharas sand begyndte at brænde under publikum

I spænd med trommeslageren tæskede han løs på akkorden og stampede et uimodståeligt groove frem, som den Hendrix-inspirerede Bombino kunne lægge sine ciselerede guitarfigurer henover.

DISCLOSURE

Pakket ind i ørkenens nødvendige hovedbeklædning, men huggende i hele kroppen sendte de en sandstormsblues ud over scenekanten.

Men Bombinos spæde skygge af en vokal lå lidt for langt ned i mixet, og for mange af sangene fulgte slavisk den samme skabelon, der først rundede et par milde franske verslinjer fra Niger-guitaristen og siden slog over i et guitarens arabesker.

Store smil fra et lille band

Det var ikke ligefrem, så Saharas sand begyndte at brænde under publikum.

Men midtvejs løsnede de op for både akkorderne, varierede tempoet, og pludselig var det pænt fyldte telt en klappende, dansende og hujende masse. Til de store smil fra det energiske lille band.

Det var ikke helt den trance, det er optræk til på det aktuelle album, men vikingehjelmen af plastik, der stod helt oppe ved scenen, blev alligevel sat skakmat af det afrikanske groove.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts