I år har festivalen permanent placeret deres orange græskar-scene, Apollo uden for det gamle festivalområde og med en halv cirkel af lysstandere skabt et nyt, fængende scenerum under den lys sommerhimmel.
Det slår et hul i programreservatet og lader teltlejrens festkultur sætte en ny dagsorden.
LÆS OGSÅ
Pladsen mellem Apollo-rampen og en svævende blå snegl var fyldt til randen med vel omkring 10.-12.000 begejstret dansende mennesker, da den unge britiske brødreduo Disclosure slap deres milde London-opkog af house, UK Funky og brudstykker af eurodance løs.
Årets store lejrhit
Selv om Disclosure forsøgte af lægge hårdt ud med den insisterende ’F for You’ og steppebranden ’When A Fire Starts to Burn’ fra debutalbummet, ’Settle’, fangede ilden ikke rigtig an.
To spændstige tracks, der godt nok fik den fyldte mark foran Apollo til at vugge, men så heller ikke mere. Disclosure er nemlig et i grunden kælent bekendtskab, der er lige så dansable som lækkert henslægte.
LÆS ANMELDELSE
Derfor måtte de et par gange rundt om sig selv, før de med nattemørkets komme for alvor fik fat i folk.
Men da først ’You An Me’ rullede ud som rødglødende røg fra den fascinerende flotte scene, og folk fik et af årets helt store teltlejr-hit, den ’popcorn’-catchy ’White Noise’, slap massen hæmningerne.
Rotation i underlivet
Der bliver danset på hele klaviaturet.
Armene svingede i store cirkler, benene flexede og selv den mest stillestående mand pumpede næven i vejret og roterede mere med underlivet end man ser på en gennemsnitlig dag i den stivbenede rockverden eller hos indiekulturens generte underspil.
Det startede som et lille hul, men Slipknot blev reduceret til en fjern torden, mens Disclosure skridsikre London-house væltede hele hegnet og indlemmede Roskilde Festivalen i folkets festkultur.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter