Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 ANTHON UNGER
Foto: ANTHON UNGER

Ærgerligt. Jonathan Wilson lød lidt for meget som en velkonstrueret tidsmaskine.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syret guitarhelt savnede hudløshed

Jonathan Wilson ramte kun glimtvis magien under fredagens koncert.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jonathan Wilsons 'Gentle Spirit' er en af de senere års mest fine, små åbenbaringer på musikfronten. På albummet fremmaner Wilson en sart atmosfære, som gør hans mindre end spektakulære stemme til en del af den magisk spundne magi.

En magi det kun i glimt lykkedes for Jonathan Wilson at fremmane i Roskilde. Wilson, der er født i 1974 gik direkte tilbage til året før sin egen fødsel.

Tilbage til Allman Brothers Nemlig det Herrens år 1973, hvor The Allman Brothers Band udsendte albummet 'Brothers and Sisters' med hittet 'Ramblin' Man'.

Nummeret gjorde for alvor guitaristen Richard 'Dicky ' Betts til en kortlivet stjerne, og det var en stjerne, der strålede tværs hen over årene i Wilsons andægtige hyldest til fortidens helte på især 'Desert Raven'.

Den første halve time var en fornemt spillet, men ikke specielt dynamisk elektrisk afdeling, hvor Wilson inviterede publikum tilbage til Allman Brothers-æraen komplet med langt hår og tie-dye t-shirts. Det var imidlertid i de mere akustisk orienterede numre, at Jonathan Wilson erobrerede et mere tidløst og inciterende rum.

'National Rhapsody' og 'Can We Really Party Today' var akustiske træffere sammen med det nye nummer 'Mother's Pain', der heldigvis lover godt for Wilsons kommende album.

Værd at holde øje med

Men denne eftermiddag var der lidt for meget velkonstrueret tidsmaskine og lidt for lidt hudløshed over Jonathan Wilson.

Han viste sig som en fremragende guitarist i den syrede ende af spektret, men rollen som følsom musikalsk fortolker af egne sarte sager var desværre mindre fremskudt og så begyndte opmærksomheden hos publikum forståeligt nok langsomt at flakke.

LÆS OGSÅ

Ærgerligt, for Jonathan Wilson er ellers virkelig en musiker, det er værd at holde godt øje og øre med.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden