0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmarks samplekonger indfriede forventningerne fra første øjeblik

Den Sorte Skole forførte publikum med en imponerende bedrift af en koncert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JESPER MORTENSEN
Foto: JESPER MORTENSEN

Musikarkæologer. Den Sorte Skole dyrker musikkultur, som forbinder på tværs af historie og landegrænser.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var en koncert, jeg havde set frem mod med en vis skepsis.

Den Sorte Skole i Arena, hvor 20.000 forventningsfulde publikummer ville huske den legendariske koncert, som turntablisterne henrykkede med i 2010.

Dengang de i anledning af Roskilde Festivalens 40 års jubilæum klippede sig gennem festivalens historiske højdepunkter omsat til nyt påtrængende materiale på et operationsbord af forbunde pladespillere.

Kæmpeværk Men denne gang var det et kollektiv med nye erfaringer og større ambitioner.

Efter at have sat deres signatur i dansk musikhistorie som samplergenerationens mesterlærere med de to mixtapes Lektion I og II, var Martin Fernando Jakobson gået på orlov, mens Simon Dokkedal og Martin Højlund udgav den tredje Lektion i foråret.

Et monstrøst kæmpeværk, et tredobbelt album, hvor mere end 10.000 samples fra 250 sange, 51 lande og seks kontinenter er blevet syet sammen til et monument for musikalsk kuratering, hvor glemte toner fra folkemusikken, delta blues, balkansk progrock, tysk krautrock, mellemøstlige arabesker på træfløjter, stammesang, fransk visesang, gospel, thai-pop og meget mere er gravet frem og genoplivet til nye kompositioner.

Men modsat deres tidligere kurateringer, hvor deres baggrund i dj og hiphop kulturen tydeligt kunne høres i de dybe ridser og markante brud mellem samples, er der ikke meget mash up at spore på den nye samling.

Samplingkulturens taktile, manuelle greb på vinylen er afløst af software, der væver og sammensyr så fint, at det bliver svært at se træerne for bare skov. De 10.000 stumper fremstår sømløst komponeret til et mere organisk og fintvævet hele.

Samhørighed fra første tone
Det fungerer ret godt på albummet, hvor der er stor belønning i at sidde og lytte efter detaljer med hørebøffer på.

Men ville de næsten udglattede brydninger mellem fransk chanson, jazz, reggaerytmer og surfrock fungere live. Kunne de overhovedet høres?

Jeg frygtede en intellektuel øvelse, hvor rettighedshavere nok ville have svært ved at udpege beskyttet materiale, men hvor publikum på den anden side ville bøje af på den lukkede fest.

Men oppe på pulten stod der pladespillere ved siden af de opslåede laptops. Det tegnede godt.

HØR 3. LEKTIONHER

Og forventningerne var næsten trykkende i teltet, hvor menneskemassen bredet sig ud forbi teltmasterne og helt op mod ølvognene, mens White Stripes ’Seven Nation Army’ blev messet som tusindfoldig strubesang vekslet til et brøl, da Den Sorte Skole trådte frem.

Og der var samhørighed fra første tone, hvor en enkel guitarstreng fra en støvet fortid blev mødt at takstfaste håndklap.

Indfriede forventninger fra første øjeblik
Men skolen var ikke kommet for at undervise i kuriøs kuratering af musikken uden for hitradarens rækkevidde.

En fransk vise med kvindelig ynde blev snart udblokket af et påtrængende elektronisk beat, og snart dansede hele teltet til en tung roots reggae. Forventninger var indfriet øjeblikkeligt.

Den Sorte Skole havde klippet den mest indadvendte tredjedel ud af albummet og erstattet det med nyt materiale, der sigtede mod den direkte kommunikation med publikum.

Den kraftfulde reggae blev garneret med mexicanske horn og stammesang. Ligesom på albummet, men beatet var tungere, bassen markeret og der blev vugget i takt fra pult til pølsevogn.

To fyre måtte hives ned fra en bærende stolpe, hvor de var kravlet op for at fægte deres respons mod scenen.

Rastløs fremdrift

Indiske Bollywood-melodier med bomber i bagagen brækkede over i et aggressivt beat, hvor hiphop havde hentet tyngde i dubsteppen, delta blues blev bakket op af technoid trods, så 'I bought a Shotgun' skabte runddans i mængden.

Annonce

Spirituelle klagesange fra slavetiden blev forløst i orgiatiske brøl af frihed i en hedonistisk, næsten kultisk hyldest af den frie samplerkultur, hvor rettighedshavere nok kan bremse for remix af opretshavsbeskyttet musik, men ikke kan stille noget op, når blogkulturens uendelige arkiv åbner for toner så sjældne, at markedet ikke interesserer sig for det.

Sibirisk folkemusik, optaget på spolebåndoptager har ingen ejermand. Det er kultur, musikkultur, som forbinder på tværs af historie og landegrænser.

LÆS OGSÅ

Og tilsat den rette vildskab og teknologisk tæft kan musikken få nyt liv, som her lørdag aften på Arena.

Rastløs fremdrift, men sikkert koreograferet mellem de mere fintregistrerende samplinger fra albummet og de næstende ravende forførelser.

Der var ufokuserede perioder undervejs og finalen blev lidt forkølet, mens flere blandt publikum begyndt at tænke på at få plads ved Orange Scene til Rihanna.

Men det var en imponerende bedrift, at Den Sorte Skole kunne holde grebet i sit trofaste publikum med så svært et materiale.

Læs mere:

Læs mere