Rocken er tilbage!
I hvert fald hvis man ser på plakaten for dette års Roskilde Festival. Efter i årevis at have diskuteret værdien af vartegnet Orange Scene sætter festivalen foden på effektpedalen og skruer forstærkeren op på 11.
Selv sidder jeg tilbage som et stort spørgsmålstegn. Er rocken virkelig tilbage?
Jeg synes ikke engang, den har været væk. Nok knopskyder den vildt og voldsomt i undergrunden herhjemme med bands som Solbrud, Synd og skam og Lower på programmet i år.
80 nye navne fuldender Roskildes rockede programMen er det også sådan på de større scener? Jeg tvivler.
Men én ting, jeg ikke tvivler på, er, at publikum gerne vil de store koncerter.
Roskilde har selv bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at fylde fortidens tomrum ud med andet end rock. Det er bare ikke det, der er planen ifølge årets plakat, som nu engang er festivalens ypperste visitkort.
Hvorfor Volbeat med store typer?
I en verden, hvor stadig flere musikere laver musik på computeren, synger Roskilde med på en gammel sang ved at blæse bands som Queens of the Stone Age, Slipknot og Volbeat op med helt store typer på toppen af plakaten.
Det er det, der sælger billetter, forlyder det. Men det tror jeg ikke på.
Hvorfor skal landets p.t. største popnavn Marie Key og punkeksportsuccesen Iceage stå med samme typer som glimrende, men mærkbart mindre navne som Eloq og Indians?
Hvis Roskilde ikke vil forveksles med Grøn Koncert – og det kan jeg sgu godt forstå, hvis de ikke vil – skal man jo netop ikke smide et band som Volbeat helt op i toppen.
Mange fede mindre navne
Årets program sprudler heldigvis, når blikket glider ned over de mindre navne.
Hiphoppen er stærkt repræsenteret, og navne som Miguel, Quadron, Kvelertak, Matthew E. White og Azealia Banks får røjserne hjemme på loftet til at trippe af forventning.
Det gør tanken om Rihanna på Orange Scene også.
Hun kommer til at ramme som et skud tequila midt i en syndflod af fadøl, og for det er jeg hende allerede dybt taknemmelig.
fortsæt med at læse
