0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiken kaster hjerter efter 10 Roskilde-aktuelle udgivelser

På årets Roskilde Festival kan man høre klaustrofobisk elektronik og gotiske katedraler af lyd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

Goat. De maskerede svenskere spiller tung psychrock og afrikanske rytmer tilsat hvin og bongotrommer.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vindheksens blues

På deres syvende album ruller det amerikanske musikkollektiv Calexico atter rundt i brændingen, hvor alverdens musik slår ind mod de amerikanske kyster af country, blues og folk.

Inspireret af den stærkt krydrede musikkultur i New Orleans bliver Calexicos americana på ’Algiers’ rørt op med cubanske rytmer, jazzede arrangementer og Calexicos tilbagevende mexicanske trompeter. Men i den stemningsfulde atmosfære er det alligevel slående, hvor lidt saft og kraft der er i sangene, som når de forsøger at skrue op for energien på den alt andet end storslåede ’Epic’.

Bedre går det i den akustiske ulvetime ’Hush’ og på vindheksenes blues, ’Para’.

Calexico. Søndag kl. 20.30, Odeon

Lyden af et gammelt postkort

Med et melodimateriale som rendyrket råsukker og et musikalsk udtryk som et solbleget postkort fra de glade 60’ere er den amerikansknewzealandske psychpoptrio et sympatisk bekendtskab.

Men selv om bandet skriver fortrinlige melodier, er det ikke altid, de formår at manøvrere uden om passager af uinspireret lavvande, som dog heldigvis ikke forplumrer det store billede af en lille perle af et sommeralbum.

For bag nostalgien og den bevidst underspillede lo-fi-produktion gemmer sig både grå hverdag og knuste hjerter, og navnlig den soulede ballade ’So Good at Being in Trouble’, der lyder som en sang, der har ligget i en kasse på loftet de sidste 40 år, indkapsler lyden af bandet, når de er bedst.

Unknown Mortal Orchestra. Lørdag kl. 21.00, Pavilion

Slip tyngdekraften

Det er lige til at blive søsyg og deprimeret i ét hug, når amerikanske Laurel Halo begynder at synge med sin næsten paniske, skærende stemme i det selvskabte elektroniske rum af sejlende klange og konstant skiftende tyngdepunkt.

Alligevel er det fascinerende at vende tilbage til det mørke debutalbum, ’Quarantine’, og dets lommer af længsel. I lyden af et sci-fi-univers føles isolationen i høretelefonernes klaustrofobiske rum som at hænge i et kabel på ydersiden af en rumfærge.

Det er temmelig opslidende i øjeblikket, men efterlader et langvarigt sug i maven.

Laurel Halo. Søndag kl. 18.00, Apollo

Blide violiner

Den amerikanske kvintet er på flere måder USA’s svar på det engelske folkfænomen Mumford & Sons – bare med mindre banjo, flere håndklap og et lidt mere rustikt udtryk.

De to bands deler da også både styrker og svagheder. Som hos Mumford & Sons fejler The Lumineers’ sangskrivning ingenting. Sangene er simple og skarpskårne, og der er al mulig grund til, at ’Ho Hey’ er blevet bandets adelsmærke.

Men udførelsen tenderer det ferske, og de blide violiner tilsat sanger Wesley Schultz’ nasalt charmerende vokal bliver lige vel pæne i det lange løb.

The Lumineers. Torsdag kl. 19.00, Odeon

Til bal på krystalslottet

På deres tredje udspil stræber Crystal Castles atter efter kompositorisk høje hvælvinger uden at slippe electroduoens æstetiske udgangspunkt i primitiv dancepunk og lyden af arkadespil.

Den balance har canadiske Ethan Kath og Alice Glass haft på alle udspil, men deres lydforstyrrede sange synes dog også musikalsk på vej ud af klubbernes mørke og med en dynamisk vekslen mellem det lavmælte og stormbrusende at søge mod de arenaer, Crystal Castles for længst har indtaget live.

LÆS ANMELDELSE

Også i den store skala løber det én ned ad nakken med både gysende fryd og sved fra dansen, når Crystal Castles’ ruskende goth-dance slippes løs.

De får blodet til at rulle og mascaraen til løbe i deres katedral af forrygende forglemmelse.

Crystal Castles. Fredag kl. 1.30, Arena

Behåret hard-rock

Høj guitarføring, bare maver og garnet i vindmaskinen.

Australske Airbourne spiller hard-rock af den gamle skole, og de lægger ikke skjul på inspirationskilderne. På den langhårede kvartets tredje plade bjæffer Led Zeppelins sorte hund således helt oppe på titelniveau, imens Kiss’ ’Heaven’s on Fire’ spøger i åbningsnummeret ’Ready to Rock’, der – ligesom resten af pladen – handler om én ting: rock og rul.

Derfor bliver udtrykket lovlig ensformigt, og Airbourne i albumformat savner livedimensionen for at få rocknostalgien til at lette for alvor.

Airbourne. Søndag kl. 16.00, Arena

Hendrix på kamel

Hele sit liv har Omara ’Bombino’ Moctar været nomade. Både som del af tuaregfolket i Niger, men også som politisk flygtning.

Men den 33-årige guitarist bliver ved med at vende tilbage til ørkenen. Derude indfanger han med sit virtuose guitarspil den samme ørkenblues som Tinarewin, men med producerhjælp fra The Black Keys’ Dan Auerbach bliver der hældt amerikansk støj i forstærkeren, så man i et glimt ser Jimi Hendrix på en kamel.

Bombino rocker hele karavanen på ’Nomad’, der er en medrivende præsentation og præstation af et af de mest lovende afrikanske navne lige nu.

Bombino. Fredag kl. 15, Odeon

Geden er løs!

Goat giver ikke ved dørene.

Næh. De smider et kanonslag af tung svensk psychrock og afrikanske rytmer tilsat hvinevokaler og bongotrommer ind på midten af stuegulvet, og alting tyder på, at de ikke helmer, før deres voodoo virker.

Og tak for det.

’World Music’ er en skøn og spraglet plade, der med syvtommersøm slår fast, at selv om adressen siger Korpilombolo i Sveriges mest nordvestlige hjørne, stopper livet langtfra ved byporten.

Samtidig holder Goat af lyden af fortiden, men i stil med landsmændene i Dungen formår det maskerede band på udsøgt vis at trylle datid om til nutid, så fødderne vipper i takt, imens tankerne tripper længselsfuldt efter tidsopløsende trancetilstande.

Goat. Lørdag kl. 1.30, Pavilion

Annonce

Ny kat på gadehjørnet

Som årgang 1995 er Brooklyn-rapperen Joey Bada$$ naturligvis barn af internettets hiphopkultur.

Han har bygget sin fanbase op med mixtapes som ’1999’, er en del af et hiphopkollektiv (Pro Era) og blev kontaktet af sit pladeselskab gennem Twitter. Men Joey Bada$$ skiller sig ud fra de jævnaldrende mixtape-rappere som festfontænerne A$AP Rocky og Mac Miller ved musikalsk at springe tilbage til lyden af guldalderhiphop og tiden, før internettet inficerede alt, hvad vi foretager os.

LÆS ANMELDELSE

Med sprøde beats, jazzede samples og orgelboblende funk genopliver Bada$$ den newyorker-traditionelle boom bap og leverer hen over blandt andet J Dilla-produktioner et elegant glidende flow, der leder tankerne hen på Q-tip.

Det gratis mixtape ’1999’ er som at sidde solør og offline på en trappesten med fornemmelsen af, at den her eftermiddag aldrig slutter.

Joey Bada$$. Lørdag kl. 16, Cosmopol

Støjrockens egen privatfest

Som et uhelligt bastardbarn af moderskibet Sonic Youth er Thurston Moores nye band et uhøjtideligt, men også lige lovlig lavloftet et af slagsen.

For fans er der altid noget særligt over at høre Moores skurrende støjrockguitar og karismatiske vokal. Men på godt og ondt er det, som om albummet holder sin egen privatfest, og man overbevises aldrig om, at Chelsea Light Moving er andet og mere end et hyggeprojekt, der forhåbentlig sprudler mere live end på plade.

Chelsea Light Moving. Lørdag kl. 00.00, Odeon

------------------------

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version, at Laurel Halo optræder under navnet Ann Arbor. Men det er den by i Michigan i USA, hun kommer fra.

Læs mere:

Læs mere