0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stenalder-bøller var træfsikre og en smule åndsfraværende

Queens of the Stone Age gav et festivalvenligt sæt for et solbeskinnet publikum.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JESPER MORTENSEN
Foto: JESPER MORTENSEN

Sikkert. Det var rutinen, de store rocksange og Josh Hommes fremragende stemme, der reddede Queens of the Age-koncerten.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var et publikum med rødmossede kinder og solblegede hjerner, der tog hengivent imod, da en karseklippet Josh Homme i front for Queens of the Stone Age indtog Orange Scene i den aftagende eftermiddagssol og fyrede op under en tretrinsraket, de fleste andre rockbands kun kan drømme om at kunne åbne en koncert med på en døsig søndag eftermiddag.

Fra ’Feel Good Hit of the Summer’ over ‘You Think I Ain’t Worth a Dollar, but I Feel Like a Millionaire’ og til kæmpehittet ‘No One Knows’ blev der stævnet sikkert fra land, og det var en linje, der blev holdt.

LÆS OGSÅ

Det var et festivalvenligt sæt bestående af overvejende træfsikre, hårdt rockende numre som ’Sick, Sick, Sick’ og ’Go With the Flow’.

Savnede 'The Sexy Mexi'

I hvert fald indtil den jættestore frontmand satte sig bag et klaver og skruede ned for det bøllerockede energiniveau til fordel for balladen ’The Vampyre of Time and Memory’ fra Queens of the Stone Ages seneste album, ’…like Clockwork’.

Det klædte koncerten med lidt afveksling, og det blev kun bedre, da det nu fem mand høje mand skruede charmen yderligere på med den tilbagelænede perle ’I Wanna Make it Wit’ Chu’, den eksistentialistisk rundede ’I Appear Missing’ toppet af med et højrødt cocktailbær i form af den både kradse og kantede ’I Think I Lost My Headache’.

LÆS OGSÅ

Men selv om Hommes band spillede fint, var det svært ikke at savne bulderbassen med traktordæksoverarmene Joey ’The Sexy Mexi’ Castillo bag trommerne, ligesom Homme selv virkede en smule åndsfraværende.

Heldigvis for ham lader han til at være i stand til at kunne spille for fulde huse og samtidig være på samtlige medikamenter, han selv listede op i koncertens åbningsnummer.

LÆS ANMELDELSE

Om han var det, melder historien intet om.

Men det var rutinen, de store rocksange og Hommes fremragende stemme, der reddede bandets koncert, der med sine fem kvarter virkede lige lovlig kort for et hovednavn.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter