»Vi er her, fordi I er her«.
Sådan sagde Tue Track, den ene halvdel af hiphopduoen Ponyblod, da de søndag eftermiddag som de allerførste gjorde, hvad i alt omkring 200 bands og artister kommer til at gøre i denne uge. De gik på scenen på Roskilde Festival.
LÆS ANMELDELSE Ponyblod åbner Skate Scenen med måde
Men med sin velkomsthilsen ramte Tue Track ikke alene hovedet på sømmet på sine egne fans.
Han stak samtidig poten direkte ned i essensen af, hvad det er, der gør, at tusindvis af gæster på 42. år stadig valfarter til en græsmark på Østsjælland for at leve af Nutella på toastbrød i en uge, drikke lunkne dåseøl og høre en masse musik.
Uden publikum, ingen Rihanna
For det er jo netop det, det hele handler om. For festivalgængere såvel som artister. Uden andre mennesker, ingen Roskilde. Uden publikum, ingen Rihanna.
Popstjernen fra Barbados, der som en anden Moses har delt vandene godt og grundigt, siden hun tidligere på foråret blev annonceret som et af årets hovednavne på Roskilde. For hvad i alverden skulle sådan en popmadamme på Roskilde?
Forhåbentlig skal hun lave en masse rav i den. For selvfølgelig hører Rihanna hjemme på Roskilde Festival.
Ingen – ingen – har været i nærheden af hende de seneste år, når det kommer til hits.
Og med hendes knudrede affinitet for både kærlighed, smerte, stoffer og sex skal man være både uoplyst og dumdristig for at dømme hende ude, før hun overhovedet er gået i gang.
Mænd med guitar
Rihanna er hardcore. Og hun er et frisk pust i en række af lidt bedagede hovednavne.
Selv om både Sigur Rós, The National og især Queens of the Stone Age har udgivet gode solide plader i år, er det stadig Rihanna, der er festivalens fineste magnet.
Roskildecowboys og festivaldebutanter venter i spænding på RihannaDet er en fræk booking. En modig booking. Og dem kunne Roskilde godt bruge nogle flere af midt i den til tider ørkesløse vandring af mænd, der går på Orange Scene med en guitar i hånden.
Rihanna er og bliver festen, man ikke vil misse i år. Og dem er der i den mindre skala rigtig mange af på årets Roskilde Festival.
Campingfesterne har fået et løft
For hvor det for år tilbage overvejende var musikken foran de store scener, der for alvor kunne samle menneskemasserne på pladsen, er der de seneste år blevet talt meget om, at festen er flyttet ud på campingområderne.
»Jamen, hører de så slet ikke noget af musikken?«, kan man spørge sig selv. Og næh, det skal der nok være nogen, der ikke gør.
Til gengæld lader det til, at campingfesterne har fået et løft de seneste år i form af et væld af specialdesignede transportable lydanlæg.
Som det anlæg i Camping Vest, hvis overflade udgøres af gamle vinylplader sat sirligt sammen til en smuk mosaik af bedagede lakridspizzaer.
Eller anlægget, der forestiller Bamses hus komplet med Bamse, Kylling og Ælling siddende overskrævs på taget som tre søvnige kludedukkedrukmåse.
Eller den dedikerede heavylejr, der naturligvis har et lydanlæg, som bærer det stolte navn ’Satanlæg’, imens man et andet sted har bygget et lydanlæg, der ligner et gammelt folkevognsrugbrød – med indbygget køleskab.
Lydanlæg med indbygget dj-pult
Kreativiteten fejler ingenting. Men selv om det ikke er mere end nogle få år siden, de store lydanlæg for alvor begyndte at indtage campingområdet som kværnende kæmpeforstærkere, der kom vraltende af sted på trækvogne, er der sket meget.
LÆS OGSÅ Vind billetter til 2014: Fortæl din bedste Roskilde-historie
Mange af de kunstfærdigt udførte lydanlæg har nemlig også indbygget dj-pult, så man ikke længere bare spiller for vennerne i lejren. Man kan også spille for andre, der kommer forbi for at feste med.
På samme måde spejler årets Roskilde-program sig i sit publikums spraglede, søgende og vidt forskellige natur. Roskilde Festival er her, fordi vi er her.
fortsæt med at læse
