Anmelder: Rihanna er en tarvelig poptæve

Rihannas koncert får generelt ros af anmelderne.
Rihannas koncert får generelt ros af anmelderne.
Lyt til artiklen

Rihanna har været den absolut mest omdiskuterede kunstner på Roskilde i år.

At smide et så erklæret popnavn på Orange Scene i den bedste sendetid har været en kontroversiel beslutning.

REDAKTØR Rihanna er et friskt pust i en skov af mænd

Men Rihanna løste opgaven. Karakteren er ikke helt i top, men bestod, det gjorde hun.

Så meget kan man læse ud af anmeldelserne efter koncerten.

Bortset fra én - skrevet af Ekstra Bladets Thomas Treo. Under overskriften 'Rihanna: Tarvelig poptæve' skriver anmelderen at stjernen med sin optræden skrabede bunden.

»Det viste sig hurtigt, at selve showet egentlig bare bestod i, at Rihanna skiftevis kløede sig i skridtet og klaskede røven op i det nærmeste videokamera, mens nogle dansere folde sig lidt tilfældigt ud«.

LINKThomas Treos anmeldelse af Rihanna

»Det bedste, man kan sige om den musikalske del af affæren, var generelt, at lyden var relativt lav«, konkluderer han. Han bruger dog ikke hele registeret på sin karakterskala men lader Rihanna slippe af sted med to stjerner.

Det er i øvrigt ikke første gang, Thomas Treo er ude med riven efter en ung kvindelig stjerne. Også Lana Del Rey fik nogle solide svinere, da hun optrådte i Tap 1 i april. Hun blev blandt andet kaldt en »syg kælling« og en »fæl narrefisse«.

LÆS ARTIKEL

Debatten raser: Må man godt skrive »syg kælling« i en musikanmeldelse?

En kæmpe fest
Sprogbruget er mindre voldsomt hos de andre medier. Berlingske, BT, Jyllands-Posten og Politiken uddeler alle fire stjerner/hjerter. Og hos Soundvenue er anmeldelsen endda seks-stjernet. »Formidabel festkunst«.

Jan Eriksen skriver blandt andet i BT:

»Robyn Rihanna Fenty skabte en kæmpe fest. Rihatten af for Rihanna. Koncerten her til aften vil aldrig kunne sammenlignes med Springsteens triumf sidste år. Aldrig…Men for mig beviste hun, at hun, hendes musik og generation har sin berettigelse som samlende navn på Orange Scene«.

Herligt veloplagt 'Umbrella'

På politiken.dk kan man lige nu læse Pernille Jensens anmeldelse. Hun kalder begyndelsen på koncerten på »vaklende«, men ender med at konkludere:

»Den helt store triumf landede nærmest pladask midt i sættet i form af en herligt veloplagt ’Umbrella’, der isoleret set var et formidabelt bevis på, at popmusik absolut kan trives på Orange Scene«.

ANMELDELSE Rihanna ondulerede Orange på sin egen måde

TV Flyv med henover Rihanna

Martin Finnedal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her