Dengang jeg gik i folkeskole, var noget af det allerbedste, der kunne ske, at klasselæreren lagde sig syg. For så måtte vikaren træde til.
En person der ind imellem kunne være et virkelig stift, kedeligt og regelret væsen. Men som også kunne være en nærmest mytisk figur der trådte ud af rutinen og tryllede hverdagen til et lidt sjovere sted at være.
Og det var præcis, hvad Rihanna gjorde, da hun smilende indtog Roskildes Orange Scene.
Skulle lige finde sig selv
Iført en gulvlang hvid baseball-møder-beduin-kjortel med sorte striber og påskriften POISON, komplet med tilhørende bredskygget turbankasket dansede hun overvejende ukoreograferet og gyngende med duvende gummiknæ, fingerede greb i skridtet og blonderede lokker.
Og ja, hun kom en halv time for sent. Og ja, hun sang af uransagelige årsager ikke alle strofer i den halvanden time lange koncert, hvor hendes ellers glimrende stemme ind imellem blev erstattet af hendes egne præindspillede vokalspor.
FOTOS
Men at spille en mindeværdig koncert handler ikke nødvendigvis om millimeterpræcis nøjagtighed. Tro mig, det skal Metallica nok slå en tyk streg under i morgen aften.
Næh. Det handler om at gå til stålet med det, man har. Og det gjorde den 25-årige superstjerne. Men hun gjorde det på sin egen lidt aparte facon. Og hun skulle lige finde sig selv først på den store scene.
Popmusikken kan trives på Orange
Men efter en lidt vaklende begyndelse med lige lovlig lidt live-vokal på sange som ’Pour it Up’, ’Talk That Talk’ og ’What’s My Name’ skruede hun op for både charmen, hitfaktoren og – endelig – den karismatisk bløde og nasale stemme på to ganske forrygende udgaver af ’You Da One’ og den helt eminente ’Man Down’.
Den helt store triumf landede nærmest pladask midt i sættet i form af en herligt veloplagt ’Umbrella’, der isoleret set var et formidabelt bevis på, at popmusik absolut kan trives på Orange Scene.
LÆS OGSÅ Det kræver Rihanna før sin koncert på Roskilde
Og da Rihanna til sidst satte trumf på med et imponerende medley bestående af ’We Found Love’, ’S&M’, ’Only Girl In The World’, ’Don’t Stop The Music’, ’Where Have You Been’, superballaden ’Stay’ og den afsluttende ’Diamonds’ var det svært ikke at overgive sig til den lille kvinde, der ondulerede Orange Scene på sin egen måde.
fortsæt med at læse
