Det må være Roskilde Festivals allermindste scene. Det lille, hvide telt der ligger helt oppe i allerøverste hjørne af Camping Vest, og som i folkemunde lyder navnet Skate Scenen. Det er en lille skid af en scene, og lyden er derefter.
Men den er også afvæbnende uprætentiøs med sin blakkede charme, og det gjorde den til en udmærket skueplads for dansk hiphops yngste bastardbarn, duoen Ponyblod, der består af Tue Track fra Malk De Koijn og undergrundsrapperen Khal Allan – der altså har lige så lidt at gøre med den formummede vildmand fra ’Game of Thrones’, som Ponyblod har at gøre med en vis tv-koks afdøde mindstekrikke.
Duoen udgav tidligere på måneden sit debutalbum, som fra scenen blev præsenteret som en plade, der var blevet til sådan lidt ved et tilfælde. Men der er nu intet vilkårligt over de rim, der udgør centralnervesystemet på sange som ’Se os nu’, ’Kra Kra’ og hittet ’Med måde’, og det var der heller ikke på Skate Scenen, som Ponyblod åbnede i eftermiddag.
Alligevel var den lidt mudrede lyd ikke optimal for navnlig Khal Allan, der med sine notorisk knudrede linjer serveret i et småvaklende mumleflow ikke altid gik klart igennem. Da gik det bedre for den rutinerede, og også mere scenevante Tue Track, som dog for det meste holdt sig bag sin pult. Forståeligt nok, for den var fuld af oldschool scratches og skæve samples.
Og det er her i i den helt uforfalskede kærlighed til hiphoppens grumsede grundvand, at Ponyblod trives bedst. Men Skate Scenen kunne også gå an.
fortsæt med at læse
