Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
S-tog. Khai Allan og Tue track vender det danske sprog på hovedet og tager dansk hiphop tilbage til dengang, hiphop også var graffiti.
Foto: Petra Kleis/PR

S-tog. Khai Allan og Tue track vender det danske sprog på hovedet og tager dansk hiphop tilbage til dengang, hiphop også var graffiti.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forrygende album tager fat om hiphoppens rødder

Beatmageren Tue Track og rapperen Khal Allan blander ponyblod på deres første fælles udgivelse.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Beatet under ’Med måde’ skrumler af sted som en hestekærre med et hornorkester på ladet, da Khal Allan præcist stiller sin egen diagnose:

»Ulven puster taget af huset – til jeg har tabt pusten/ Bidt af en gal Halfdan Rasmussen«.

Slægtskabet er tydeligt. Der er pivåbent på øverste etage af Khal Allans krøllede sproghjerne.

LÆS OGSÅ

Hos Khal Allan roterer sprogets rimende hængsler rundt i alle sætninger, men det er ikke for børn, når han slår en diagonalstreg fra østrigsk horrorvirkelighed til Thorbjørn Egner i et andet signalement af sig selv:

»Dyb, dyb undergrund som muldvarper og markmus/ kryb, larver, guldgravere og Natascha Kampusch/ Killa Khal er totalt kælder fra Arhus/ Bider fra mig som kamphund hvis de biter min raptunes/ Møgbeskidt i munden som Karius og Baktus«.

Tue Track kender de fleste som en tredjedel i dansk hiphops originale trio Malk De Koijn. Men Khal Allan er lidt af en hemmelighed. Han har rakket rundt i hiphoppens oversete egne, udgivet sine egne ting som ’Høvding og tuder’ i 2008 og skvulpede aldrig over i populærkulturen som Tue Track.

Khal Allan er kronisk undergrund, på tværs af ambitioner om behagesyge: »Tak for troen, på jeg ku’ ta’ tronen/ Men ved du hva’ – Behold kongekronen og bol millionen/ Solgt’ min ikonstatus for nol«.

Men måske har han forregnet sig denne gang. For sammen med Tue Track har Khal Allan begået et blændende rapalbum, der i den bedste af alle verdener får et stort publikum.

Sprogligt vildnis
Fra hver sin side mødes to originaler på ’Ponyblod’. De træder ikke hinanden over tæerne, men valser arm i arm ned gennem hiphoppens korridorer og tilbage til dengang, hiphop endnu ikke var blevet til rapmusik.

Midt i 1990’erne blev breakdance og graffiti skilt fra, men Khal Allen smækker sit rap op ad vægge og S-tog, som var det 1989.

Tue Track kan som ingen anden klippe og sample et beat frem med soulblæsende horn, oldtimerhyletoner og godt gammeldags gevind.

Denne gang i mere skumle, sumpede og detaljemyldrende varianter end det elektrofirkantede soloudspil, ’Rockin’, han udgav som ’Track72’ for otte år siden.

Dyb dyb undergrund som muldvarper og markmus/kryb, larver,guldgravere og Natascha Kampusch

På ’Ponyblod’ skaber han kirkegårdsstemning i selskab med Eaggerman på ’Kra Kra’, lægger prærievibrationer under ’Ornitolog’ og blæser ørerne af hovedet med de tungt medrivende soulhorn på ’Se os nu’.

Imens er Khal Allan forsvundet ud i sit sproglige vildnis. Khaleren har ikke nogen fortællinger, han er bare ond i sulet og ude at trave mellem gloserne. Derude, hvor de vokser vildt.

Der er altid en rest af uro, når han leger rundt med sproget og følger hiphoppens gamle koder, hvor det handler om at pisse territoriet af og sætte andre rappere på plads med et par verbale lussinger:

»Knæk koden. Kæk uden mikrofon/ men går ik uden/ Har den under puden, så jeg ka’ smæk svinehunden en over snuden«.

Labyrintiske linjer

Han spiller bare ikke Kong Gulerod. Der er noget utilnærmeligt over Khal Allen, som om han ikke sætter omverdenen på plads, men grundlæggende er skeptisk over for alle andre.

En modvillighed, der blive udnyttet dynamisk i Tue Tracks lysfattige beats og i selve måden, Khal Allan rapper på.

LÆS OGSÅ

På de få numre, hvor han griber til mikrofonen, udstanser Tue Track sine pointer i en klart artikuleret stil:

»skaber helt nye ganer – nye fabler/ Skarpt sprog – som når du bider i sabler«.

Anderledes snirklet og knudret kommer ordene ud af Khal Allan.

Det kan tage lidt tid at få styr på hans labyrintiske linjer, men giver man ham tiden, får man den dobbelt tilbage.

For Khal Allans dunkle slagserier er svære at slide op igen. Ligesom Halfdan Rasmussen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden