0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kris Kristofferson havde et smil, en guitar og en kvart stemme med

Der var mere krage end Caruso over den 77-årige sangskriver på Orange Scene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Mester. De vokale gebrækkeligheder til trods var der noget regulært rørende over den velholdte ældre herres urokkelige sceneoptræden.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Solen bagte gavmildt ned over lørdag eftermiddags koncert med Kris Kristofferson.

Sådan en meteorologisk tilstandsrapport er ikke et uvæsentligt stemningskrydderi. For havde det øset ned, havde dette været en fatal satsning fra Roskildes side.

Nu blev det i stedet en mild og god anledning til at tage en slapper på grønsværen, spise en københavnerstang, vippe med storetåen og nynne med på de fine sange fra en gammel mester, der engang havde en stemme.

Tiden har snuppet stemmen For når det gælder den nu 77-årige Kris Kristofferson må man konstatere to fundamentale sandheder.

Som sangskriver har han et guddommeligt katalog, der både hvad angår omfang og dybde aftvinger dyb respekt og uendelig glæde ved genhør.

LÆS ANMELDELSE

Men nogen stor sanger har Kristofferson aldrig været og den sangstemme, der engang var, har tiden taget det meste af. Det er mere krage end Caruso.

Sange om sprut og tømmermænd

Men hatten af for en mand, der alligevel stiller sig alene op med en akustisk guitar og en kvart stemme, og med et ukueligt smil giver sig til at underholde flere tusind mennesker.

Med sange om sprut og tømmermænd, kærlighed og ukuelig frihed, som på mange måder passede som fod hose til et bagstivt og soldrukkent Roskilde-publikum med kurs mod nye glorværdige branderter.

Nogen stor sanger har Kristofferson aldrig været og den sangstemme, der engang var, har tiden taget det meste af

Jo, den vakte skam genklang sangen om Casey, der snubler og må spørge sig selv, om det monstro er øllet, der skvulper i mavesækken, eller tåren i øjet, der har fået ham til at miste fodfæstet.

For de fleste Roskilde-gæster er svaret nok øl, men alle vokale gebrækkeligheder til trods var der nu også noget regulært rørende over den velholdte ældre herres urokkelige fremførelse af sine mesterlige mini-fortællinger om det skønne, forbandede, kuldsejlede og velsignede liv.

LÆS OGSÅ

Selvfølgelig fik vi ’Help Me Make It Through The Night’ og ’Sunday Morning Coming Down’, men det var også et udpluk til en afslappet lystvandring gennem mange lidt mindre kendte af Kris Kristoffersons perler.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Mikkel Hørlyck