Er det anderledes at komponere musik til børn end til voksne?

»Selve processen med at arbejde med lyd er den samme, uanset om man skriver for børn eller voksne«.

»Jeg har ikke forsøgt at gøre musikken lettere tilgængelig eller mindre eksperimenterende, fordi det er til børn, nærmere tværtimod – børn er mere åbne end voksne i forhold til at opleve lyd«.

Guide: Tag i forårsteater med ungerne

»Men der er nogle ting omkring selve formidlingen, som er anderledes. Børnene skal f.eks. inviteres med på rejsen«.

Hvordan det?

»’Rrrinsch Peké eksperimenterer med alfabetets lydlighed. Børn har et andet forhold til alfabetet end voksne«.

»De er i gang med at lære de forskellige bogstaver at kende og sætte dem sammen til ord og udtryk, men det har endnu ikke fæstnet sig i et formelt, voksent sprog«.

»For at invitere børnene ind i alfabet-lydunivers får de før koncerten udleveret nogle ark med forskellige bogstavrækker, som de frit må bruge til at sammensætte deres egne lydord med«.

»Jeg vælger så nogle af disse volapyktekster ud og opfører dem sammen med strygekvartetten og med børnene som medspillere«.

Hvad kan man forvente sig?

»Det er en musikalsk ordleg, hvor bogstaverne er en slags lydlige legoklodser, man kan sætte sammen, som man lyster«.

LÆS OGSÅ Musikere: DR spiller mest sine egne børnemelodier

»Børnene, musikerne og jeg drager på en fælles ekspedition ind i alfabetets inderste klangrum for at finde nye måder at udtrykke sig på«.

»For mig er det spændende at undersøge alfabetets fonetik. Hvordan man kan skabe sammenhæng mellem de lyde, vi laver vokalt, og de lyde, man kan lave på f.eks. en violin eller en cello, og se, om de kan finde sammen i et fællessprog«.

»At det så ikke er et forståeligt sprog i konventionel forstand, er uvæsentligt«.

»Vi forstår godt en arrig hund eller en glad baby, når de udtrykker sig, og omvendt misforstår vi ofte hinanden, selv om vi taler samme sprog – bare tag en tur ind på Christiansborg«.

fortsæt med at læse

Schubert-koncert var magisk og frustrerende