DR's digitale radiokanal til mindre børn, Ramasjang Radio, spiller i overvejende grad børnemusik, som DR selv har været involveret i, lyder kritikken fra danske musikere.
Det er sange fra DR's tv-programmer som 'Hr. Skæg', 'Lille Nørd' og 'Rosa fra Rouladegade', sange fra DR's populære 'Åh Abe'-serie eller musik, der er lavet af kunstnere med tilknytning til DR.
Manglende mangfoldighed
De to musikere Anders Bøgelund og Jan Irhøj har levet af at lave musik til børn i over 25 år - musik, de ikke har haft held til at få spillet på DR's børneradiokanal.
LÆS ARTIKEL DRs radioredaktør om børnemusik: »Det er et strategisk valg«
»Ramasjang Radio er en pølsefabrik, hvor børnene får et stykke af den samme DR-pølse, hver gang der bliver spillet musik på kanalen. Lytterne får ikke lov til at opleve dansk børnemusik, der er kommet til verden uden om DR. Det er dybt ulykkeligt for den musikalske mangfoldighed i landet«, siger Jan Irhøj.
Ifølge musikernes egne optællinger kan 80 pct. af den musik, der bliver spillet på kanalen, relateres til DR selv, og en stikprøve fra Politiken Research bakker op om det billede. Af de 163 sange, som blev spillet i tidsrummet fra kl. 5 til 14 på Ramasjang Radio sidste tirsdag, var omkring 80 procent relateret til DR ud fra de kriterier, Politiken Research har stillet op.
LÆS OGSÅBomstærk Ramasjang fortjener et tak
Bøgelund og Irhøj er ikke de eneste musikere, der er utilfredse med DR's rolle på musikområdet, siger Anders Laursen, der er formand for Dansk Musiker Forbund:
»Mange musikere i Danmark oplever, at DR har et systemproblem. DR slår ofte kreds om sig selv og beskæftiger sig utroligt meget med egne musikprodukter. Og i det foreliggende tilfælde med børnemusikken behøver DR jo i princippet ikke at have samkvem med den øvrige danskproducerede børnemusik - for de laver børnemusik selv. Og det gør de i øvrigt glimrende«.
Snævre produkter
På Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet beskæftiger radioforsker og lektor Erik Granly Jensen sig i øjeblikket med B&U's historie og den auditive kulturarv generelt. Han er ikke overrasket over, at Ramasjang Radio spiller meget af DR's egen børnemusik.
»DR forsøger at få mest muligt ud af de mange platforme, de efterhånden har - de vil gerne genbruge indholdet fra fjernsynet på radioen og på nettet. Og samtidig må de jo spare nogle penge til royalties, når de spiller deres egenproducerede musik. Fra DR's side giver det fin mening«, siger han, men understreger i samme åndedrag, at det ikke betyder, at det er uproblematisk:
LÆS OGSÅRamasjang åbner ny børneradio i dag
»Faren er, at DR ender med at lave snævre produkter, der peger indad. Det er lidt den samme tendens, vi ser i TV-avisen, som også indeholder store reklamefremstød for DR's øvrige flader«, siger han.
På Aarhus Universitet mener Frands Mortensen, der er professor i medievidenskab, derimod ikke, at der er mislyde i børnesangen.
»Jeg ser ingen som helst problemer i, at DR spiller musik, de selv står bag. Det er tværtimod meningen, at DR spiller sin egen musik. DR har jo forpligtet sig til at opretholde en lang række orkestre og kor«, siger han.
LÆS ARTIKELDRs radioredaktør om børnemusik: »Det er et strategisk valg«
Protektionistisk tankegang




























