Hun har engang sagt, at opera – især barokkens opera – skal være underholdende. Ikke at den kan være det, men at den skal være det.
Normalt siger de musikere, der synger de mest vanvittige roulader i arierne af Händel og Vivaldi, at nu står de jo nu engang i noderne, og de er nu engang sunde for stemmen at træne sig på, menså siger de også, at de så langt foretrækker de langsommere, de ’finere’ steder i musikken. Vivica Genaux kunne dårligt være mere ligeglad: »Det skal være sjovt. Det skal være sjovt at synge, og det skal være sjovt at lytte til«.





























