Doom metal: Det kvasende tunge tempo er det mest oplagte kendetegn, men lydbilledet har også ofte en sfærisk, poetisk dimension. Ama’rkanske Saturnus er nok førende herhjemme.
Dødsmetal: Gurglende growlen tilsat guitarer, der er vildere, ondere, dybere, hurtigere. Opstod i Florida i 80’erne, men svenskerne overtog senere magten – gå ikke glip af In Flames.
Heavy metal: Denne back to basics-beskrivelse matcher bedst Danmarks store heavyikon, King Diamond. Efter flere års skrantende helbred gør han nu kærkomment comeback.
Metalcore: En mere groove-baseret metalbastard tilsat tænderskærende punkpower. Parkway Drive går for at være et intenst liveband, og danske Scarred By Beauty er ikke uefne.
Stoner: Gynger og vugger som Black Sabbath på ekstra stærk tobak. Down – med Panteras Phil Anselmo i front – er en fornem eksponent og et potentielt Copenhell-højdepunkt.
Thrash: Kan oversættes til tæv på dansk – instrumenterne får gevaldigt prygl. Testament og til en vis grad den tidligere Metallica-bassist Newsted bør fremhæves.
Tungrock: Egentlig ikke en reel metalgenre, men den bedste måde at sammenstille to af Copenhells hovednavne på: Alice in Chains og Danzig. Det bliver stort og – ja – tungt.
Viking Metal: De senere år er to subgenrer, black metal og folk metal, fusioneret til en ny slags rabalder. Copenhell har et af topnavnene, svenske Amon Amarth, på programmet.
fortsæt med at læse
