Ny festival flytter festen fra Søndermarken til Vega

Koncert. 40-årige Pharoahe Monch optræder både på selve Vanguard Festival og ved nattefesten lørdag på Vega.
Koncert. 40-årige Pharoahe Monch optræder både på selve Vanguard Festival og ved nattefesten lørdag på Vega.
Lyt til artiklen

Arrangørerne bag byens nye Vanguard Festival er begejstrede for hiphop.

På programmet i Søndermarken 2.-3. august finder man blandt andre Wu-Tang Clan, De La Soul, retrorapperen Marvelous Mosell og de danske hiphop-darlings fra Malk de Koijn.

Samtlige artister spiller om lørdagen, og når festen er forbi under træerne i parken, inviteres publikum til nattefest på Vega.

Det bliver den amerikanske hiphop-stjerne Pharoahe Monch, som står i spidsen for at sætte gang i festen, der koster 100 kroner for dem, som ikke har festivalarmbånd.

Med sig på scenen har han et større dj line up:

  • Roni Size (& Dynamite MC) som sammen med sit tidligere band Reprazent blandt andet stod bag det platinsælgende og Mercury Prize-vindende album ”New Forms” med rave-klassikeren ”Brown Paper Bag”. Roni Size lavede også et remix af Pharoahe Monchs’ hit ”Simon Says” i 1999. Til Late Night i Vega er det første gang, de to står på scenen sammen.
  • DJ Boogie Blind er medlem af det New York-baserede DJ-crew The X-Ecutioners (tidligere X-Men). Han er en højt respekteret og teknisk dygtig hip-hop-dj, som sammen med The X-Ecutioners bl.a. har lavet remix for Run-DMC, Cypress Hill og Cool G Rap.
  • Mika Snickars & Kool DJ Dust er to af Sveriges dygtigste og mest garvede DJ’s indenfor hip-hop, soul, funk, synth, disco og breaks-beats. Begge har DJ’et i næsten 30 år. Sidst, de spillede sammen, var for over 10 år siden. Begge har lovet, at deres reunion i Vega bliver helt speciel.
Spritny festival præsenterer internationale stjerner i Søndermarken
  • Handsome Mike er kendt for sine fantastiske boogie-aftener ”Boogie at the Opera” på Christiania. Musikken er soul, hip, disco, boogie, hiphop, dub step drum & bass mm.
  • Malcom Catto er trommeslager i The Heliocentrics, som også spiller til Vanguard Music Festival. Samtidig er han en dedikeret pladesamler, musik-connaisseur og DJ.
  • Didier fra Finland er producer, DJ og medejer af soul-pladeselskabet Timmion Records, som har stærke forbindelser til de velrenommerede, uafhængige amerikanske labels Stones Throw og Daphtone Records. Bag DJ-pulten står den på alt fra afro, jazz, funk, soul, hip-hop og bossa nova.

GUIDE

Guide: København flyder over med festivaler

På Vanguard Festival kan også opleves andre genre end hiphop.

Blandt andre Håkon Hellstrøm gæster Søndermarken, ligesom Jose Gonsalez’ albumaktuelle gruppe, Junip, også vil være at finde på scenen.

Også Sixto Rodriguez optræder.

Han var hovedperson i sidste års anmelderroste og Oscar-vindende dokumentar 'Searching for Sugarman', der handler om den 70-årige folksanger, som aldrig fik en musikalsk gennembrud i USA - men som uden at ane det blev et stort navn i Sydafrika.

Festivalen varmer i øvrigt op til koncerten med Sixto Rodriguez 31. juli i Grand Teatret, hvor man kan opleve dokumentaren og høre hans musik efter filmen.

Billetter til Vanguard Festival kan købes gennem Billetlugen(eksternt link)

Prisen er 995 kroner for begge festivaldage og 595 kroner for en endagsoplevelse.

Maja Lærke Maach

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her