I går offentliggjorde det danske bands Veto deres ti udvalgte sange til 'Battle i Bøgeskoven' ved P3's jubilæumsshow på Skanderborgfestivalen.
I dag var det så deres modstander, Hej Matematik, der kunne afsløre deres sange i 'Smag på P3'. Og lige som deres kollegaer har Søren og Nicolaj, med efternavnet Rasted, valgt et stærkt arsenal af sange fra de sidste 50 år. Fra The Drifters til Sort Sol og selveste Beyoncé.
SE OGSÅ Danske bands spiller Bowie, Lou Reed og Kraftwerk i Bøgeskoven
Ifølge Søren Rasted har duoen fokuseret på at give de valgte numre en ny lyd.
»Det udfordrende er, at man tager nummer og får et gammelt nummer til at lyde nyt. Hvis det er pænt, gør vi det grimmere. Nogle numre har vi lettere ved at treate, andre står så godt i sig selv«, siger Søren Rasted til P3.
Kamp i skoven
Den store 'Battle i Bøgeskoven' bliver afholdt i anledning af P3's 50 års jubilæum. De to bands, Veto og Hej Matematik, deles om scenen og skiftes til at spille en sang. Undervejs får de hjælp af endnu ukendte solister.
Kampen blev startet allerede tilbage i april, hvor begge bands var med i studiet hos ’50 år med P3', hvor de udtrak de år, som de skulle vælge deres numre ud fra.
ANMELDELSE Partyduo struttede af overskud på Skanderborg
'Battle i Bøgeskoven' finder sted lørdag 10. august klokken 19.30 og sendes direkte på P3. Senere vises battlen også på DR 3.
fortsæt med at læse




























