Her er nogle af Lou Reeds mest kendte sange

HITS. Lou Reeds sidste album udsendt i live var 'Lulu' fra 2011 - indspillet med Metallica. Billedet er fra 1996, hvor han bliver hyldet i New York. Til venstre ses John Cale, der ligeledes var en del af The Velvet Underground.
HITS. Lou Reeds sidste album udsendt i live var 'Lulu' fra 2011 - indspillet med Metallica. Billedet er fra 1996, hvor han bliver hyldet i New York. Til venstre ses John Cale, der ligeledes var en del af The Velvet Underground.
Lyt til artiklen

Lou Reed er manden bag en lang række udgivelser. Her er et udvalg af hans bedste musiknumre.

  • Velvet Underground - I'm Waiting For The Man

'Manden', der ventes på er drugdealeren, da sangens fortæller er på vej til Harlem for at købe heroin for 26 dollar. Skrevet af Lou Reed og blev udgivet i 1967 på The Velvet Undergrounds første album 'The Velvet Underground & Nico'. Producer var kunstneren Andy Warhol. I 2004 blev sangen rangeret som nummer 159 på Rolling Stones liste over de 500 bedste sange nogensinde.

  • Velvet Underground - Heroin

Nummeret udkom på samme plade som ovenstående. Både tekst og musik blev ligeledes skrevet af Lou Reed. Som titlen antyder, handler teksten om heroin-misbrug. Kritikere hævdede, at bandet glorificerede misbrug af stoffer, men det afviste bandet selv.

Albummet The Velvet Underground & Nico bliver anset for et af de album, der har haft størst betydning i rockens historie.

  • Lou Reed - Walk On The Wild Side

Lou Reeds mest kendte sang. Den blev præsenteret på Lou Reeds soloalbum 'Transformer fra' 1972. Lou Reed har skrevet nummeret, som blev produceret af David Bowie og Mick Ronson. På trods af at teksten omhandlede tabuer som transseksualitet, mandeprostitution og oralsex tog radiostationer sangen til sig. I USA udkom nummeret i en redigeret version, hvor referencerne til oralsex blev fjernet.

Lou Reed har selv sagt, at sangen er inspireret af forfatteren Nelson Algrens novelle af samme navn fra 1956.

  • Lou Reed - Perfect Day

Nummeret blev skrevet af Lou Reed i 1972 og ligeledes præsenteret på Transformer-albummet. Nummeret fik et boost, da det var med i filmen 'Trainspotting' i 1996. Nummeret handler angiveligt om Bettye Kronstadt, som var Lou Reeds første hustru, og Reeds egne konflikter med stoffer og sexualitet.

  • Lou Reed - Dirty Blvd.

Sangen udkom på albummet 'New York' i 1989. Sangen viser kontrasten mellem de rige og de fattige i New York.

Nummeret lå i top af Billboard-hitlisten over de bedste rocknumre i flere uger. Sangen er baseret på tre guitarakkorder, der gentages i hele sangen. Lou Reed gik på scenen og spillede nummeret ved David Bowies 50 års fødselsdag.

Bastian Kallesøe

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her