Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

Boblebad. Under opførelsen af Pernille Sejlunds 'Bubbles' i Den Grå Hal begyndte musikerne at blæse sæbebobler, mens storskærmene sendte billeder af gule bobler ud i rummet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge komponister overskrider genrer med totalinstallationer

En del yngre komponister er begyndt at bruge lysshow og performance på scenen.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guitaren ser lille ud i musikerens lange arme. Han hæver øjenbrynene, venter på dirigenten, holder venstre hånd parat over gribebåndet og dæmper strengene med højre.

Ved dirigentens tegn lader han i en hurtig bevægelse venstre hånd glide ned over alle strengene og frembringer en lyd, der minder om to tykke lår, som passerer hinanden i et par stramme bukser. Eller en indånding.

Strygersektionen i det fuldtallige symfoniorkester bag guitaristen har fulgt bevægelsen ned over strengene. Mange bukseben mødes.

Vi er taget på Christiania til klassisk koncert. Ikke to ting man almindeligvis ville forbinde, men skal man følge med de unge danske komponister, må man revurdere sin idé om, hvor klassiske koncerter spilles – og ikke mindst hvordan.

Udfordrer rammesætningen Den nye generation inddrager video, lys, performance og hjemmebyggede instrumenter i deres koncerter og spiller, som i guitarværket her, på alle måder og alle dele af instrumentet – bortset fra den normale.

»Der er en stor gruppe af de nye, der er begyndt at overskride genrer og bruge elementer som video, lys, billeder eller performance i deres kompositioner«, siger formanden for Dansk Komponist Forening, Niels Rosing-Schow.

Og det adskiller dem fra ældre komponister som Bent Sørensen, Hans Abrahamsen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Per Nørgaard.

»De nye kan noget andet. Og de udfordrer hele rammesætningen af den traditionelle klassiske koncert«, fortsætter Niels Rosing-Schow.

Musik som konceptkunst
Guitarpassagen, der lige nu fremføres i Den Grå Hal som del af en koncert med ny klassisk musik i anledning af Dansk Komponist Forenings 100-års fødselsdag, er et uddrag af stykket ’Amongst’.

Det er komponeret af den 37-årige Simon Steen-Andersen, som på fredag får tildelt Carl Nielsen Prisen. Sammen med navne som Christian Winther Christensen, Rune Glerup og Jeppe Just er han frontløber for den eksperimenterende musikstil i Danmark.



»Målet er en intens og rig oplevelse. Det prøver jeg at opnå ved at udvide mit musikalske materiale og trække elementer ind, der normalt ikke hører til musikken«, siger Simon Steen-Andersen.

Den unge generation er vokset op med elektronikken, hvilket gør det nemt at eksperimentere, og de udgør en slags ’neofluxus’, som fortsætter, hvor antikunstgruppen Fluxus slap i 60’erne.

Fluxus lavede for eksempel en performance, hvor et flygel blev molesteret med en motorsav, fortæller Niels Rosing-Schow fra komponistforeningen.

Totalinstallationer
Tre hovedtendenser præger den eksperimenterende partiturmusik: Det stedsspecifikke, hvor musikken er skrevet til opførelse på en bestemt lokalitet.

Den anden tendens er, at komponisten selv vil være med til at fremføre stykkerne – enten ved at deltage direkte på scenen eller ved at styre video eller andet bag scenen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den tredje tendens er inddragelse af publikum, så koncerten bliver en social begivenhed, hvor gæsterne bliver en del af det kunstneriske produkt.

Ofte får koncerten karakter af en slags totalinstallation, der også kunne have fungeret i et udstillingslokale. Det må den også gerne, mener Simon Steen-Andersen, der også har lavet værker, som ifølge ham selv hører hjemme på galleri.

Vil være mere konkret
Selv om hans værker kan virke abstrakte, ønsker Simon Steen Andersen i virkeligheden at gøre den klassiske musik mere konkret.

»Koncertsalsmusik er en slags smuk parallelverden, en eventyrverden. Den vækker nogle følelser, men den refererer kun til sig selv og er en meget ukonkret størrelse. Jeg forsøger at inkorporere et link til virkeligheden, så det bliver mindre abstrakt«, siger han.

Selve præsentationen af koncerten i Den Grå Hal foregår via storskærm, hvor komponisterne Jexper Holmen og Frode Andersen klædt i jakkesæt træder ud af en skov og stilfærdigt introducerer de forskellige kunstnere.

»Der er tænkt over et overordnet finish omkring koncerten med en billeddesigner og en, der har lavet scenografi i hele rummet«, siger Jexper Holmen, der sammen med Frode Andersen står bag aftenens program. På bekostning af musikken


Gule spots lyser op i den halvmørke hal, og pludselig opdager man under opførelsen af Pernille Sejlunds komposition ’Bubbles’, at der er sæbebobler i luften.

»Er det ham med valdhornet, der puster sæbebobler«, spørger damen ved siden af. Flere musikere puster på skift cirkelformede regnbuer op i luften, og også blandt publikum står ti mennesker med spidsede læber og blæser lette bobler til vejrs.

Er det ham med valdhornet, der puster sæbebobler?

Damen ved siden af havde regnet med, at der ville blive spillet Carl Nielsen. Derfor var hun taget med nogen fra svømmeklubben herind. Det er spændende, men ikke rigtig noget for dem, siger hun i pausen.

Også Per Rask Madsen, redaktør for magasinet Klassisk, er skeptisk over for de nye tendenser, hvor komponister blander performance, hjemmebyggede instrumenter og visuelle effekter ind i kompositionerne.

»Jeg er bekymret for, om der går noget tabt i den proces. Vi har en lang tradition for at have nogle exceptionelt gode komponister i forhold til landets størrelse, og jeg er bange for, at musikken træder for meget i baggrunden. Det er, som om man ikke stoler på de klanglige kvaliteter, og musikken får krykker på med et båthorn her og noget lys der«, siger han.

En spændende udfordring

Simon Steen Andersen mener derimod, at de ekstra elementer tilføjer musikken en dimension. »Jeg går ikke ikke på kompromis. Musikken og detaljen kan meget nemt gå tabt eller træde i baggrunden. Og det er en stor udfordring at integrere de konkrete elementer i musikken, så det ikke bliver påklistrede lag, men tilfører en ny dimension«, siger komponisten. Frederik Munk Larsen er manden med de lange arme, hvis ene fod stod placeret på den klassiske guitarstol, og hvis anden stod placeret på en volumenpedal, mens den forstærkede klassiske guitar i hans arme så underligt gammel og skrøbelig ud i Den Grå Hal.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Frederik Munk Larsen er også adjunkt ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han har spillet en del af Simon Steen-Andersens værker, og han synes, det er sjovt at spille de nye kompositioner.

»Der er hele tiden forvandling og forandring, noget, der bryder mønstret. Men der er aldrig elementer, der bliver efterladt. Alt bliver taget op igen senere. Derfor har det sin egen logik«, siger han.

»Selv om der ikke er sangbare stykker, så har det en særlig poesi i sin sarthed og er meget nærværende«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden