Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

streger. Rasmus Styrmer aftegner sin krop med kul på væggen i sit atelier, for på den måde at undersøge forholdet mellem ham selv og rummet. På fredag åbner hans første soloudstilling på Galleriga, der ligger på Istedgade i København.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye strømninger: Unge kunstnere er færdige med konceptkunsten

På Kunstakademiet er håndværket ved at vinde indpas i billedkunsten igen

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tynd og gullig glider latexmasken ned over Ida Jørgensens ansigt. Hun trækker vejret ind og suger den nye hud tæt ind til den oprindelige. Latexen trænger ind i sprækker ved øjne og læber.

Hun har selv støbt masken. Det kan man se på ujævnhederne og de flossede kanter.

»Jeg har altid pillet ved ting og kan godt lide at lave noget med mine hænder og være tæt på mit materiale«, siger Ida Jørgensen, som er en del af den nye årgang på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

»Kunsten er meget fysisk for mig«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Nogle af de første skoledage går med, at de viser hinanden og underviserne, hvad de laver, og derfor er Ida Jørgensen i gang med at præsentere de værker, hun har søgt ind med.

En ny tendens tegner sig blandt de studerende. Efter årtier, hvor konceptkunsten har hersket i kunstinstitutionerne, og håndværket har været bandlyst som simpelt og gammeldags, er kærligheden til materialet tilbage i ateliererne.

»Ofte sidder jeg bare og leger og nørkler med tingene, og så pludselig går det op for mig, at ’hov, her er noget, der er interessant’, som jeg kan bygge videre på«, siger Ida Jørgensen.

Kunsten som et håndværk
Glæden ved materialet og lysten til, at kunsten også skal være et håndværk, gælder for mange af de nye studerende:

»Der er en klar tendens til, at kunsten er ved at blive mere materialeorienteret. Flere bearbejder deres materiale med hænderne, så der kommer et direkte kunstnerisk aftryk, fordi man har haft fingrene i det«, siger Lars Bent Petersen, studieleder på Grundskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

»For ti år siden havde hun for eksempel aldrig lavet den maske selv«, siger han.

Ida Jørgensen har lavet en serie af værker, hvor hun bruger latex som materiale. Hun arbejder med ideen om at gøre problemer større og mere besværlige, end de er.

Det viser hun ved at eksperimentere med grænser og absurditet, som når hun næsten kvæler sig selv i latexmasken.

Vil mærke det med fingrene
Når ny materialisme, som tendensen er blevet døbt, slår igennem netop nu, hænger det ifølge Lars Bent Petersen sammen med, at man er kørt træt i konceptkunsten, der har domineret kunstscenen siden 1960'erne.

I den konceptuelle kunst er ideen bag værket det bærende, hvilket betyder, at selve udførelsen af værket ofte bliver sekundær. Og selv om konceptkunsten langtfra er ude af billedet, er håndværket på vej tilbage i samtidskunsten.

»Det konceptuelle har domineret i 30 år. Så vil der naturligvis være en masse unge kunstnere, som siger: Hvor kom den norm fra? Det gider jeg altså ikke ... Og så ligger det lige for at sige: Lad mig mærke det med fingrene«, siger Lars Bent Petersen.



Rektor på Det Jydske Kunstakademi Jesper Rasmussen er enig i, at den nye materialetendens kommer som følge af, at ideerne og det teoretiske længe har været i centrum.

»Jeg tror, at det er en modreaktion. Så kommer der en yngre generation, som siger: Okay, vi må have gang i noget ler eller et eller andet – sådan noget som ingen andre ellers gad mere«, siger han.

Den voksende interesse for de traditionelle analoge materialer betyder også, at der er færre af de nye kunststuderende, som arbejder med digitale medier som for eksempel film.

»Det er ligesom med vinylplader, der også genvinder et større og større publikum. Vinylpladen er håndgribelig. Der er simpelthen en stoflighed i pladen, som en digital fil ikke har. Og det er lidt de samme tendenser, man ser i kunsten«, siger Lars Bent Petersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En indre nødvendighed
Rasmus Styrmer sidder nøgen på en stol og trykker endnu et lag rødbrunt ler fast på den voksende mave, før han rejser sig og betragter resultatet fra flere sider i et stort spejl. Så begynder han at presse.

»Ahhhhhhh ... Klask!«. Maven falder på gulvet. Han bukker sig og samler den op, holder om den med begge arme og fører lerklumpen op til sit venstre bryst, mens han klynker som en baby. Noget flydende hvidt begynder at styrtløbe ud fra det bryst, han selv har formet.

Det er blevet den 24-årige førsteårselevs tur til at vise, hvad han laver.

»At være gravid er det eneste, jeg helt sikkert aldrig får mulighed for at prøve. Her prøver jeg at sætte mig ind i, hvordan jeg ville have det med at være gravid. Ikke som kvinde. Men hvis jeg var gravid som mand«, fortæller den 24-årige elev.



Den kunst, der bliver vist under dagens præsentationer, giver gennemgående et indtryk af i høj grad at være skabt ud fra nysgerrighed, forundring og en dybtfølt trang til at udtrykke sig.

Sådan er det ikke altid i kunstverdenen. Før finanskrisen blev sofastykkerne solgt, næsten før de var hængt op på gallerierne, og markedet havde en del at sige, i forhold til hvad der blev produceret.

Men nu lader det til, at kunstnerne, også på den etablerede kunstscene, i stigende grad kigger indad og lave værker, efter hvad de har på hjerte uden at skele til, hvad der efterspørges.

»Markedet har domineret i 25 år. Jeg tror, der er en metaltræthed, hvor man stiller sig selv spørgsmålet: Hvorfor laver jeg egentlig kunst? Og man har et ønske om en indre nødvendighed frem for en ydre forespørgsel«, siger Lars Bent Petersen. Kønsdebatten vokser stadig


For Rasmus Styrmer handler det også om at undersøge, hvad der egentlig er inden i ham selv.

»Det er en måde at sige: O.k., det er fucked, men det er sådan, jeg har det – og så forsøge at tage mine tanker ud af hovedet og gøre dem fysiske, så jeg kan undersøge dem og betragte dem fra flere vinkler«, siger han.

Det er en måde at sige: O.k., det er fucked, men det er sådan, jeg har det



Inden Rasmus Styrmer begyndte at interessere sig for kunst, var han konstabel og har været udsendt til Helmand, hvor han var placeret i den danske lejr Armadillo.

Men det er ikke noget, han har lyst til at bruge i sin kunstneriske praksis. I stedet bygger han sin kunst op omkring de tanker, han kredser om i dagligdagen. Som køn og identitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og med hænderne i leret og pikken fremme omfavner han både ny materialismetendensen og queer-tendensen, som i nogen tid har spillet en relativt stor rolle i kunsten, men bliver stadig større.

»Der er en voksende interesse for identitetsspørgsmål på forskellige niveauer – kulturelt, socialt og ikke mindst i forhold til køn«, siger Torben Zenth, som er chefredaktør på onlinemagasinet Kopenhagen, der primært fokuserer på dansk samtidskunst.

Og da kunst og kunstuddannelse for længst er blevet en globaliseret størrelse, ses de samme tendenser også på den internationale scene.

En international tendens

»I New York ser jeg en tendens til, at flere arbejder håndværksbaseret og laver værker, der trækker tråde tilbage til noget historisk, traditionelt og mere materialeorienteret. Og så er der også et stort queernetværk på kunstscenen«, siger den succesfulde danske kurator Helga Just Christoffersen, som til daglig har base i New York. Senest har hun været assisterende kurator for den 55. Venedig Biennale, der er en af de mest toneangivende begivenheder i kunstmiljøet. De nye kunststuderende ved ikke nødvendigvis selv, at de er en del af en tendens, men det gør ikke noget. Lige nu skal de bare starte. » Ny materialitet? Nej, det har jeg ikke hørt om. Lige nu vil jeg bare gerne prøve en masse ting af«, siger Ida Jørgensen.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden