0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Festivals tredje dag gav smukt liv til gamle socialistiske sange

Tysk socialistisk musik og surreel klangkunst mødtes på Wundergrund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wundergrund
Foto: Wundergrund

kampsange. Maja Ratkje og Poing allierede sig med lokale korsangere, da de leverede skramlede versioner af gamle sange.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ingenting så forførende som en agiterende kvinde, der kan synge vemodige socialistiske sange om international solidaritet med glohed passion.

Altså, hvis musikken vel at mærke er spækket med skrammel og larmende vid som gungrende virkelighed, så det slet ikke lyder som hengemte skønmalerier eller idiotisk propaganda.

Kvinden i centrum for Wundergrund Festivals tredje aften i det intime Literaturhaus på Nørrebro var norske Maja Ratkje. Som forkvinde i kvartetten Poing og deres særegne spillemandskvalitet med sang, saxofon, kontrabas og knapharmonika.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter