Når musikeren Rasmus Nøhr tænker tilbage på sit voksenliv, er det ikke alle de store bedrifter og manddomsprøver, der har været det mest storslåede.
»Det var mødet med kærligheden, der var det største«, siger han.
Det er det møde, der er omdrejningspunktet for titelnummeret på hans nye plade, 'Retursekund', som udkom 6. november.
»Et retursekund er noget, man kan tænke tilbage på, som sætter et præg på et menneskeliv. En stund, hvor når man lukker øjnene, så kan man huske det fuldstændig med dufte og lyde og stemninger«, forklarer Rasmus Nøhr, der optrådte med numre fra sin nye plade i Politikens boghal i går.
Det retursekund, som Rasmus Nøhr synger om, er mødet med hans kæreste.
»Jeg husker det stadig rigtig, rigtig godt, selv om det ligger flere år tilbage,« siger han.
Mødet ændrede hans liv og satte tingene i relief. Derfor handler sangen også om, at kærligheden langt har overgået udlevelsen af de vilde og frie drengedrømme.
Og den erfaring har fået Rasmus Nøhr til at drømme om det nære.
»Jeg vil gerne lave en familie,« fortæller han. »Nu vil jeg gerne snart have det til at lykkes med den kærlighed«
fortsæt med at læse


























