Ingen genre er fremmed for sangskriveren Stephin Merritt. Melankolsk kammerpop, munter kabaret, støjende shoegazer rock, gusten country eller Brill Building-pop. Kreativ turbine Det hele ryger gennem hans kreative turbine og kommer ud som den ene perfekte sang efter den anden (bare det ikke er hiphop). Indblik i sangskriverens værksted
Ofte under navnet The Magnetic Fields og som regel bundet op på et albumkoncept som de magiske 69 sange om romantisk kærlighed på '69 Love Songs', de centrallyriske cirkler på albummet 'I' eller den guitarforvrængede sølvtråd gennem 'Distortion'. LÆS OGSÅMumle-film går bag facaden på en genial gnavpot Med udgivelsen af 'Obscurities' har Merritt samlet en række af sine sange i deres tidligste former samt en håndfuld uudgivne kompositioner, der er blevet tilovers. Til sammen giver de godt indblik i sangskriveren Merritts værksted, hvor der både flyder med fikse ideer, herligt kunstige øjeblikke samt et par sange, der aldrig bliver løftet op fra skitseplanet.
Åbner med ukulele Naturligvis åbner han med en ukulele-sang. Med sit foretrukne instrument og den brummende baryton ruller Merritt i gang med mistrøstig tone på 'Forever and a Day', men allerede på 'Rats in the Garbage of the Western World' er han snappy i teksten: »I wouldn't look twice If I were sober enough/ But I can tell you're a diamant in the rough«.
Sære indfald på billige keyboards Og oppe i det virrende tempo med hylende synthlyde og sære indfald på de billige keyboards, der lyder som noget fra et udsalg i 1980'erne. LÆS OGSÅEn lille genistreg på et fint lille album De dominerer et album, hvor 'I don't believe you' fås i et syntetisk arrangement, den avantgardistiske 'When I'm not looking' blipper vildt ud i alle retninger, og 'Take Ecstasy With Me' får orglet til hyle lystigt op. For fans er en det en interessant udgivelse, men for nybegyndere findes der bedre steder at starte sin Meritt-passion end her. FACEBOOK