Der skal ikke meget til, før et album genudgives i disse år. På verdensplan ryger der stadig millioner af cd’er over disken, så pladeselskaberne pakker bagkatalogets arvesølv pænt ind, renser måske lyden og forsøger at ramme et samlerbehov. Lige inden lukketid, hvor musik bliver et uoverskueligt digitalt hav med cd’er som historisk vraggods. Men der er genudgivelser, der ventes på med spænding. Som den irske kvartet My Bloody Valentines to album, der efter mange års rygter nu endelig kan høres i restaurerede udgaver og endda i selskab med en opsamling af bandets ep’er for at give et portræt af udviklingen. Fra 1988-debuten ’Isn’t Anything’, hvor gruppens udforskning af guitarstøjens potentiale foretages i mere enkel rockopsætning, men dog skabte shoegazer-rocken og stadig står stærkt som et genredefinerende album. Til hovedværket ’Loveless’, hvor støj, programmeringer, efterbehandlinger og melodier smeltes sammen til et værk, der skubber rockbegrebet ud i det ubeskrevne.
Et værk, man slås med, forbavses over og blive kvalt af, men aldrig bliver færdig med at forsvinde ind i. Hvis man først får begyndt.
