Icona Pop: 'I love It'
Der er pop, man hele tiden vil vende tilbage til. Som en skål med slik. Og så er der pop, du ikke kan slippe af, som hele tiden vender tilbage til dig.
De der påmassende hits, der forfølger en. I radioen, på nettet og i nattens urolige drømme, så man vågner om med fragmenter af et omkvæd på tungen. Aggressive som hvepse i august bliver de ved. Indtil man overgiver sig.
Allerede første gang man hører Icona Pops 'I Love It' ved man, at den her kan man lige så godt hejse det hvide flag med det samme. Den vil alligevel få ram på dig i den sidste ende.
Henover et stykke kværnende (bogstavelig talt!) electropop råber den svenske duo Aino Jawo og Caroline Hjelt deres smittende frihedsråb: »I don’t care/ I love it!«.
Og sådan ender man let med at få det med dem også.
Nummeret kan blæse et stadion omkuld
Nummeret er nærmest enfoldigt i sin enkle opbygning, men kan med sin rumklang og stemplende beat blæse et stadion omkuld. Energien er ustoppelig, mens de to stockholmerpiger med rebellens flammer i kæften sender følgende svada af sted mod ham, der alligevel ikke var værd at samle på:
»You're on a different road, I'm in the milky way/
You want me down on earth, but I am up in space
You're so damn hard to please, we gotta kill this switch/
You're from the 70's, but I'm a 90's bitch
I love it!«.
De flår et forhold i stykker og efterlader alle romantisk illusioner som en rygende ruinhob af ubrugelige slagger bag sig. Tavlen er skyllet over med brintoverilte og bagefter er luften renset. Aaaaah, svenskerne! Dem kan man kun elske, når de går så skamløst til deres endeløse produktion af hits.
fortsæt med at læse
