Sangskrivere og komponister skal droppe berøringsangsten over for erhvervslivet. For musik, sange og kompositioner er ikke kun kunst, men et produkt, der skal afsættes. Det er en vare. Og den vare kan sælges, hvis musikerne holder op med at være bange for kommercielle samarbejder - og omfavner de nye digitale muligheder på nettet. Det var nogle af hovedpointerne, da den otte mand store Komponisternes Tænketank i går i Den Sorte Diamant fremlagde resultatet af fire måneders arbejde.
Det analoge og det digitale I december satte tænketanken sig ned for at finde ud af, hvad komponister skal leve af i fremtiden. Det skete på initiativ af tre komponistforeninger og musikforlæggerforeningen. Susi Hyldgaard, der er formand for en af foreningerne, ridsede klædt i dramatisk højrødt den lige så dramatiske baggrund for tænketanken op på mødet i Den Sorte Diamant: »Som sangskriver har jeg længe følt, at jeg stod på to isflager, der langsomt skred fra hinanden - en digital isflage og en analog isflage - uden at vide, hvordan jeg kunne få dem til at mødes«. LÆS OGSÅSodavandstyren støtter undergrundsmusikken helhjertet Men Susi Hyldgaard og landets andre sangskrivere skal dog tage det roligt, mener Pernille Drost fra Bibliotekarforbundet, der har siddet som det ene af otte medlemmer i Komponisternes Tænketank. »De skal holde op med at se det digitale som skrækscenarier og i stedet se på, hvordan deres musik kan sælges på nye måder. For det kan den«. Computerspil og reklame Centralt for tænketanken er budskabet om, at kunstnere skal begynde at tænke i nye forretningsmodeller. Det siger Torben Eik Jacobsen, som er en anden af tænketankens medlemmer:

»Tidligere har komponister og sangskrivere været i en luksusposition, hvor de har haft plads til kun at tænke på kunst som kunst. Nu skal de så til at lære at se det som et produkt, der altså har en plads på et marked. Hvor de kan tjene penge«.Har sange og kompositioner ikke altid været til salg? »Jo, men den gamle måde at tænke musik på som et produkt var meget ensporet. Man kunne udgive plader og spille koncerter. Nu er der en meget større palet af indtjeningsmuligheder«. Tænketanken er ikke meget for at blive konkret omkring, hvordan musikerne så skal udnytte den teknologiske udvikling. Men en kongstanke er erkendelsen af, at et værk har mange liv. LÆS OGSÅJelved: Kunsten skal redde udkantsdanmark »Du kan sagtens udgive din musik på traditionel vis på et album og bagefter sælge den som underlægningsmusik på et computerspil eller til en reklame«, siger Torben Eik. Mister værket så ikke den kunstneriske kraft, der lå i originalen? »Det er en smagssag, og det kommer både an på, hvad det er for et produkt, reklamen sælger - og hvad det er for en sang, man har skrevet. Musikerne er jo en bred og spraglet forsamling, og der vil være stor forskel på, hvordan de forvalter de nye indtjeningsmuligheder«.
Frygt for erhverslivet Ud over at omfavne de nye digitale muligheder skal musikerne indgå i tættere samarbejde med erhvervslivet. Og det har musikerne stadig en modvilje mod, mener Torben Eik: »Jeg underviser på Rytmekonservatoriet, og jeg møder hele tiden musikere, der ser erhvervslivet som nogle farlige kapitalistmænd i slips og jakkesæt«, siger han. En af landets udøvende komponister, Bent Sørensen, er til gengæld uenig i, at komponister skulle være specielt berøringsangste over for erhvervslivet. Det kan lige så godt være omvendt, understreger han. »Bruges vi af erhvervslivet på en måde, hvor vi får lov at være dem, vi er, er vi ikke berøringsangste. Vi afspejler den samtid, som erhvervslivet også er en del af«, siger Bent Sørensen. LÆS OGSÅBiblioteker dropper udlån af digital musik Han advarer også imod tænketankens anbefaling om, at musikken ikke bare skal tænkes som kunst, men også som et produkt. »Der ligger en kæmpestor fare i bare at acceptere den her med, at alt skal gøres op i markedsværdier. Vi skal også som kunstnere turde give erhvervslivet modspil«. Ivan Pedersen, der er formand for Danske Populær Autorer og selv udøvende musiker og sangskriver, mener, at musikerne har flyttet sig: »Alvorlige blueskunstnere optræder nu som anbefalere af banker hver dag på tv - hvem skulle nu have troet det? Du ser det overalt. Der er en langt større lyst til at blande sig med erhvervslivet«. »Men det er forskelligt fra kunstner til kunstner. Nogle vil lege, andre er helst fri. Der er mange måder at lege på, som vi bare ikke har fået øje på endnu«.