Årets bedste sang: Bare sæt den på repeat

Festfyrværkeri. 2013 var et herligt musikalsk år. Herunder kan du se hvilken sang, Politikens musikkritikere mener, var årets bedste. Og mon ikke netop den vil blive spillet til talrige nytårsfester i aften?
Festfyrværkeri. 2013 var et herligt musikalsk år. Herunder kan du se hvilken sang, Politikens musikkritikere mener, var årets bedste. Og mon ikke netop den vil blive spillet til talrige nytårsfester i aften?
Lyt til artiklen

Hvem: Daft Punk (ft. Pharell Williams)

Hvad: Get Lucky

Hvorfor: Nile Rodgers! Naturligvis er det altid godt, at have den popmusikalske Midas-figur, Pharell Williams, med, når man er et par generte franskmænd, der helst gemmer sig bag robotmasker. Men det er Rodgers' funky fingerspidsfornemmelser, der holder os vågne, til solen står op.

Hvordan: En båndsløjfe af det ubekymrede guitarfunk på en bund af smidig disco er opskriften på festen, der aldrig slutter. Det kan varer i 70 sekunder, 7 eller 70 minutter, det er stadig lige monotont vidunderligt.

Højdepunkt: Da Nile Rodgers kom ind i newyorkerstudiet Electric Lady Land og skrællede ’Get Lucky’ for piano og bas, så der kun var trommesporet tilbage, for derefter at lægge guitarfiguren ind. Daft Punk måtte bygge hele nummeret forfra – op om Rodgers.

Til citat: »We’ve come to far/ to give up who we are«.

Dresscode: Robotmasker. Af den nyeste højglanspolerede slags.

I et tweet: Værsartig, her er Daft Punk med nytårsaftens sikreste hit. #vigtigt #franskfunk #instantclassic

Kim Skotte

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her