Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dyster. Archy Marshall skriver sange om at hoppe ud af vidnuet og ramme den verden, han ikke finder sig tilpas i, så hårdt, at den tager livet af ham.

Dyster. Archy Marshall skriver sange om at hoppe ud af vidnuet og ramme den verden, han ikke finder sig tilpas i, så hårdt, at den tager livet af ham.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dystre King Krule: »Jeg tror, jeg er blevet en okay person nu«

Himmelstormeren Archy Marshall har gennem sin musik udøvet terapi på sig selv.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

King Krule aflyste sin koncert på Roskilde Festival sidste år.

'Uforudsete planlægningsproblemer' hed den officielle begrundelse, men egentlig skyldtes det, at den britiske musiker ikke mente, hans sind kunne rumme at blive omfavnet af et scenetelt.

Det fortæller den 19-årige King Krule, som i virkeligheden hedder Archy Marshall, og som for første gang kommer til Danmark på fredag, når han skal spille koncert i et udsolgt Pumpehuset i København.

»Jeg var et mørkt sted rent mentalt. Jeg følte ikke, jeg kunne stå foran et publikum«, siger Archy Marshall over telefonen fra London, hvor han bor hos sin mor.

»Min sindstilstand tillod bare ikke den koncert. Men jeg har det ikke så godt med at snakke om det«, fortsætter han afdæmpet.

Archy Marshall taler, som han synger; hans karakteristiske dybe barytonsnøvlen lader sig ikke indskrænke af en tynd telefontråds frekvensområde, men falder næsten gurglende ud af den anden ende af røret, så man skulle tro, forbindelsen var belagt med sandpapir.

I 2013 stod den stemme bag en af årets mest bemærkelsesværdige debuter: Under kunstnernavnet King Krule udgav Archy Marshall 52 minutters musikalsk mørke med albummet '6 Feet Beneath the Moon'. 14 numre, som blandt andet BBC nominerede som 'årets sound', og som med en naivitet og et musikalsk insisterende højt niveau beskriver en teenagers problemfyldte tankesæt så oprigtigt, at man ikke kan lade være med at lytte efter.

LÆS ANMELDELSEN

»Jeg kommer fra en barndom med mørke scenarier. Grå vinduesruder. Det er alt, jeg husker. Ja. Og regn. Og cement«, siger Archy Marshall.

»Det album handler om alle de scener, jeg har oplevet, da jeg voksede op. Når jeg kigger tilbage på mig selv dengang, så var jeg fortabt«.

Diagnosticeret med ’weird shit’
Archy Marshall har altid villet flygte.

Fra kvarteret i det sydlige London, hvor han voksede op et sted mellem sin mors hus i East Dulwich og faderens lejlighed i Peckham. Nede mellem cementblokkene følte Archy Marshall sig fortabt i en problemfyldt barndom, hvor menneskene omkring ham oftest var nogle, der svigtede.

Og mens psykiatere og socialrådgivere forsøgte at diagnostisere ham med en masse »weird shit«, erklærede teenageren sig som modstander af dem alle.



»Grundlæggende hadede jeg bare alle«, har han tidligere fortalt i et interview med britiske The Guardian, og han bliver stadig utilpas og undvigende, når man spørger ham, hvor al hans melankoli og dysterhed kommer fra.

»Det kommer fra mine øjne. Og mine tæer. Mine ører. Og min mund«, svarer Archy Marshall langsomt og monotont. Og holder pause.

»Og mine ribben«.

Pause.

»Yeah«, afslutter han.

Men når du skriver sange, der har det her udtryk, altså det dystre, hvad bygger du det så på?

»Jeg bygger det på, hvad der kommer ud af de dele af min krop«. En desillusioneret person


Som 13-årig nægtede Archy Marshall at gå i skole. Det resulterede i både en hjemmelærer og ophold på institutioner for utilpassede unge, men selv når hans far om morgenen bogstaveligt talt trak den unge rebel til klasseværelset, mødte Archy Marshall ikke op dagen efter.

Flere udenlandske musikmedier har udråbt den 19-årige teenager fra London – der for blot halvandet år siden blev gammel nok til lovligt at kunne købe de cigaretter, han suger på – som sin generations stemme. En stemme, der med tekster som f.eks. »Another disappointed soul/Well I tried, I tried to keep it in control/Well I, I will end up on the dole/It’s my life, and I’ll fall into that goal« synger om tankevirvaret hos en teenager, hvis skæbne i et forfejlet samfund kun peger mod arbejdsløshed.

Under 2011-optøjerne i London, hvor specielt unge mænd gik på gaderne og kastede sten mod systemet, udtalte Archy Marshall, at han forstår deres frustrationer. Men ofte er han selv så genert, at han ikke rigtig tør holde øjenkontakt, når han bliver interviewet af en journalist.



Som barn resulterede hans generthed ofte i isolation. Han holdt sig for det meste for sig selv, og i flere år var det sted, han allerhelst ville være, sengen på værelset hos sin mor.

I sangen ’Cementality’ sætter Archy Marshall tekst til sine tanker om at hoppe ud ad vinduet og ramme den verden, han ikke finder sig tilpas i, så hårdt, at den tager livet af ham. »My hot head cools to the stone cold touch/I look to settle my seat with dust/Brain, leave me be, can’t you see that these eyes are shut?«, synger Archy Marshall f.eks. i sangen, som ifølge ham selv ikke beskriver en flygtig tanke, men en lang periode af hans liv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Faktisk havde jeg det ikke godt med at tale med nogen. Overhovedet. Jeg brugte en masse tid for mig selv, og på den måde kan man godt sige, jeg var en ret desillusioneret person«, siger Archy Marshall, der på sit debutalbum spiller guitar med så meget rumklang, at man fornemmer følelsen af tomhed mellem cementblokkene i hans London-kvarter. Musik som terapi

Musikken blev Archy Marshalls vej op over generthedsmuren. Når han ikke kunne sove om natten, lyttede han til Pixies og The Libertines i mormoderens store Sennheiser-hovedtelefoner, og det var der, han første gang kom på, at han kunne begynde at lave »lydlandskaber«. Da både hans mor, far og onkel spillede instrumenter, var det naturligt for Archy Marshall at famle med en guitar, når han skulle udtrykke de ting, han ellers ikke turde sige til nogen.

LÆS OGSÅ »Musik er sindssygt stimulerende. Da jeg voksede op, var der intet andet end musik, der var bedre eller mere terapeutisk for mit hoved«, siger Archy Marshall. Allerede som otteårig skrev han sit første nummer. Og der skete noget. For selv om Archy Marshall var genert, kom det til ham naturligt, når han endelig stod foran folk, han ikke kendte, og blødte sit mørke ud foran mikrofonen. Han begyndte at præsentere sine sange ved at tage på pubs, hvor ingen tog ham alvorligt, men hvor han ved at stirre folk i øjnene og insistere på sin musik blev mere og mere modig.




Musikken var ikke kun hans flugt, men blev også hans redning i det britiske uddannelsessystem. 14 år gammel blev Archy Marhall optaget på den kreative og efterhånden berømte Brit School, der har fostret stjerner som Adèle og Amy Winehouse, og for første gang oplevede han at føle sig til rette. Også selv om han til at begynde med kæmpede med disciplinen.

Først indspillede han under kunstnernavnet Zoo Kid numre på en billig bærbar computer med halvdefekt batteri. Hans debutsingle udkom i 2010, men det var kun tilløbet til King Krule, som Archy Marshall senere begyndte at kalde sig, når han optrådte live. I august 2013 udkom King Krule-debutalbummet ’6 Feet Beneath The Moon’ på hans 19-års fødselsdag.



»Titlen illustrerer, hvordan jeg følte mig fanget og prøvede at bryde fri fra det sted, jeg var. Jeg prøvede at kigge op på månen, den var min inspiration, den var lige der, men man kan bare ikke nå den helt, fordi man sidder fast«, forklarer Archy Marshall, der skrev det første nummer til pladen, da han var 13 år gammel.

»Jeg er stadig ret ung, men jeg udvikler mig konstant. Jeg skriver sange næsten hver dag«, siger Archy Marshall, der lige nu skriver en om at rejse. For selv om han endnu ikke føler sig hjemme i den øgede opmærksomhed, føler han sig fri i tour-livet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»At rejse hele verden rundt gennem min musik har virkelig åbnet mit sind og gjort mig til en meget mere venlig person. Jeg er blevet mere åben«, siger Archy Marshall.

»Og jeg tror, jeg er blevet en okay person nu. Der er i det mindste noget stabilitet i mit liv nu i forhold til min musik, indkomst og den måde, jeg har mulighed for at udtrykke mig på.

Jeg tror, jeg er blevet mere stabil oven i mit hoved nu«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden