Producer laver monstrøst værk med kæmpemotor

Monstrøs. Jakob Kvist (tv.) og Mike Sheridan (th.) bruger en af verdens største dieselmotorer, som gemmer sig i DieselHouse i Sydhavnen, til at skabe musik.
Monstrøs. Jakob Kvist (tv.) og Mike Sheridan (th.) bruger en af verdens største dieselmotorer, som gemmer sig i DieselHouse i Sydhavnen, til at skabe musik.
Lyt til artiklen

De vil omringe den med højttalere og projektører. Og de vil stille sig op på gangbroen over den, så de kan overskue den fire etager høje jernkolos; H.C. Ørsteds-motoren, der blev bygget i 1930’erne og med sine 1.400 tons i et kvart århundrede var verdens største dieselmotor, da den forsynede København og store dele af Sjælland med elektricitet.

Deroppefra vil de så vække den. Maskinen, der ellers blev aflivet for flere årtier siden, imens de tilsøler den i lyd og lys og fremfører et værk, de beskriver som »en blanding af en koncert, en installation og en udstilling«. Med motoren som et instrument, der spiller med og lyder af 22.500 hestekræfter.

Fremføres kun én gang

Værket kalder de ’Monstrum’, og det er komponist og producer Mike Sheridan, der sammen med lyskunstner Jakob Kvist står bag.

Kun én gang fremføres dets fire satser, som i morgen kan opleves af publikum, som skal stå rundt om det metalliske monstrum og i dieselduft være vidne til, at metallet bliver varmt.

Mike Sheridans drengeværelse lød af meget mere i Koncertsalen

Med ’Monstrum’ vil de sætte fokus på den gensidige afhængighed mellem menneske og maskine. Og teknologifascinationen, som især herskede, da Burmeister & Wain dengang i 1932 leverede verdens største dieselmotor til hallerne i H.C. Ørstedsværket.

Maskinfascinationen

»Vi har læst Johannes V. Jensens tekst ’Maskinerne’, som handler om nogle af de store dampmaskiner, der blev vist frem første gang til verdensudstillingen i Frankrig. Det er den samme overvældende fascination af noget menneskeskabt og overjordisk, som optager Mike og mig«, siger Jakob Kvist.

»De kæmpe maskiner er ærefrygtindgydende. Og det skal publikum også føle. Når noget er så stort, voldsomt og samtidig så gammelt, påtager det sig nærmest en mytisk karakter. Selv om H.C. Ørstedsmotoren i bund og grund er ret fredelig, fremstår den utrolig intimiderende. Især når den spiller ... eller kører«.

I forbindelse med Strøm Festival sidste år opsatte Mike Sheridan og Jakob Kvist koncerten ’Panorama’. Her havde Jakob Kvist installeret 400 lamper i det rundbyggede Tietgenkollegiet på Amager, som publikum kunne se blive lyslevende, mens Mike Sheridan og et strygerensemble fra forskellige steder i kollegiet opførte en klassisk koncert.

Tietgenkollegiet lyste som Billie Jean ved høflig festivalåbning

25,5 meter langt korpus

’Monstrum’ er fortsættelsen på duoens samarbejde, hvor ambitionen igen er at lave en stedsspecifik koncertoplevelse, som kun vil kunne fremføres det sted, den er tiltænkt. Fordi værket, de fremfører, tager udgangspunkt i den bygning, det skal opføres i, og monstermotoren er hovedinstrumentet.

Jakob Kvist har tænkt sig at få lys til at kravle rundt på maskinen og skiftevis belyse dens skøn- og grimheder, imens Mike Sheridan spiller musik, som hovedsagelig består af lyde optaget fra motoren selv.

Publikum vil blive præsenteret for alle de klanglige facetter, dens metalindvolde rummer, og gennem flere måneder har lydfetichisten Sheridan besøgt det 25,5 meter lange metalkorpus, som ligger på langs og gemmer på sine otte stempler på hver 20 tons.

kritik Den 16-årige veteran Sheridan imponerer

Han har sammen med en tonemester klatret rundt på den for at indfange og indspille de lydfacetter, den gemmer på bag møtrikkerne.

»Man kan sige, at jeg har prøvet at indfange motoren og rummets essens. Jeg har optaget dens spoler, tandhjul og stempler«, forklarer Mike Sheridan.

»Og værket, der kommer ud af det, bliver til en slags lyddigt, et musikalsk forløb, hvor vi beskriver symbiosen mellem mennesker og maskiner«, siger han.

»Rummet råber af sig selv«

Han har prøvet at få så meget lyd ud af rummet som muligt.

Han har brugt såkaldte kontaktmikrofoner, som kan opfange vibrationer i bygningen og lave det om til lyd, og han har optaget lyden af »en masse stilhed« i den hal, der omfavner maskinen.

Ved at forstærke signalet tilpas meget har han fået optagelser, hvor »rummet råber af sig selv«, forklarer han.

»I min musik er det tit et tema, hvordan man fremhæver livet i noget mekanisk. Og den nysgerrighed over teknologi og brugen af den stopper nok aldrig rigtig med at være relevant. Heller ikke på lørdag. I dag er det mere relevant nu end nogensinde, fordi vi for alvor er ved at lære at tæmme teknologien«.

Kristian Corfixen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her