Lamperne på Tietgenkollegiets kulørte læsesale fik sig en friaften i mandags, da bøgerne for en stund var skiftet ud med gabende cellokasser og violinbuer, der sammen med Det Danske Ungdomsensemble bestående af unge strygere i alderen 15 til 25 år havde indtaget læsesalen for at varme op.

Men ud over benævnte læselamper var der ikke meget, der vidnede om, at lokationen for åbningskoncerten på dette års Strøm Festival fandt sted på et kollegie.

LÆS OGSå Festivalåbning: Kunstnere forvandler kollegie til 360 graders koncertoplevelse

Men Tietgenkollegiet er ikke, som kollegier er flest, og som indersiden af et mægtigt økologisk Colosseum i træ udgjorde den runde gård i midten af Lundgaard & Tranberg en prægtig skueplads for aftenens arrangement.

Billie Jean i vinduerne
Åbningskoncerten var et resultat af et nærmest rørende kompliceret kludetæppe af en række numre af Arvo Pärt, Sibelius m.fl. arrangeret af den danske musiker Mike Sheridan – som også uropførte sin egen første komposition for orkester – imens lyden lå i hænderne på den engelske lydekspert Martyn Ware, der har en fortid i Human League og Heaven 17.

Men som også er kendt for sit såkaldte 3D-lydsystem, der gav en unik fornemmelse af surroundsound.

Som kirsebærret på toppen af en i forvejen ganske inciterende cocktail lå den danske lyskunstner Jakob Kvist og dennes arbejde med kollegiets mange vinduer, der blev belyst indefra og ud af en bred palet af farver, der fik facaden til at ligne et diskoteksgulv betrådt af salig Michael Jackson i musikvideoen til ’Billie Jean’.

Høflig omgang med klassisk

Samfulde blinkende lygter var koordineret ned til mindste detalje med både lyd og musikere, og det var en meget, meget smuk oplevelse at se det hele samle sig under den usædvanligt kølige sensommerhimmel, der dovent changerede fra lys til dyb blå, imens bladene på gårdens slankstammede træers raslende toppe spillede en genert 8.-9. violin.

For det var det absolut velspillende Ungdomsensemble og deres strygere, der fyldte mest i billedet. Og det var lidt en skam.

For Strøm Festivalen er nu engang en elektronisk musikfestival. En særdeles glimrende en af slagsen. Og lige netop derfor savnede jeg ikke bare mere elektronik i åbningen.

LÆS OGSÅ Kroppen ryster efter voldsom koncert under Søndermarken

Jeg savnede også, at maestro Sheridan var trådt mere i karakter som bindeled mellem elektronik og det mere klassiske, og at han samtidig havde turdet jage hele det spektakulære udstyrsstykke endnu længere ud i tovene.

Både Kvist og Ware varetog på fornem vis alt det smukke, som Sheridan med fordel kunne have forvrænget meget mere i sin lige vel høflige omgang med klassikerne.

fortsæt med at læse

Nørretranders store armbevægelser overskygger på arkitektur-udstilling