De to gutter foran mig trækker hver deres underarm frem og kigger på den. Hårene står lige i vejret. Så kigger de på hinanden. Og griner begejstret.
Oppe på scenen marcherer Lars H.U.G. gennem ’Militskvinder’, en Klichésang fra dengang Lars H.U.G. kom fra Aarhus og gav dansk popmusik en ny punket tone.
Nu får det fyldte festivaltelt dén (og såmænd også ’Havets Blå’) i skarpe udgaver. Takket være guitaristen Peter Peter.
Den tidligere Sort Sol-guitarist havde H.U.G. taget med, da han søndag både vendte tilbage til tilbage Aarhus og det danske sprog.
Overgivelse
Og det var en god idé. For Peter Peter blev den nødvendige sten i skoen på Lars H.U.G.’s tour de force gennem sine største dansksprogede sange.
Mens resten af bandet og H.U.G. selv stormede frem med powerpoppens akkorder på ’? Er lykken så lunefuld’, ’Kysser Himlen Farvel’ og ’Natsværmer’, lagde Peter Peter sig som en snerrende modstand i lydbilledet. En modvægt koncerten sagtens kunne have haft mere af.
De velkendte sange blev sunget af en H.U.G. der har fået patina i stemmen, men stadig kan slå sin krøller, mens han tænderskærende ligner en, der vil bide mikrofonen midt over. Måske antændt af udfordringen fra Peter Peter?
Dansk guldstemme udgiver sin nye plade - når tid erFor John Mogensens jukeboksklassiker, ’Så længe jeg lever’ blev kontrasteret af lyden af ’Siggimund Blue’, og under den himmelske ’Mon de kan reparere dig’ åbnede Peter Peter et ellers lukket sår med en vanvittig smuk guitarsolo.
Det var en af den slags øjeblik, der får alle erindringsfragmenter til at stå stille , mens man overgiver sig. Både til Peter Peter og de stadig fuldkommen fantastiske sange, Lars H.U.G. har skrevet.
Blåtonet folk
Ind i mellem fræsede bandet for meget frem. Ganske vist i begejstring mere end hastværk, men de tog sig ikke tid til for alvor at vække sangene.
Og en fjollet hat mere, hjælper ikke – selv om H.U.G. åbenbart stadig har det bedst på kant med omverdens forventninger.
LÆS OGSÅ Afstemning: Her er den bedste Danmark-sang
Det var mest af alt throwback torsdag på en søndag. En tur på den sentimentale karrusel, jovist, men det kan få gåsehuden frem hos mange af os. Også da det vi til nåede frem til signatursangen ’Elsker dig for evigt’.
Til sidst fik vi en helt nye sang, ’Det bliver altid sommer igen’. En fin, blåtonede folksang, der formentlig er med på det album, H.U.G. efter sigende udgiver senere på året. På dansk for første gang siden 1992. Og forhåbentlig med Peter Peter i lydbilledet. Men man ved aldrig med Lars H.U.G.
fortsæt med at læse


























