»Hvor mange springforme får vi brug for«, spørger Sofie Johanne, da Giana Factorys guitarist Lisbet Fritze har afsløret, at der skal serveres hjemmebagte citronmåner til rocktrioens releasefest i anledning af udgivelsen af albummet ’Lemon Moon’.
Efter en kort diskussion kommer bas- og synthesizerspiller Sofie Johanne, sanger og elektronisk trommeslager Loui Foo samt Lisbet Fritze frem til, at der skal seks springforme til, når trioen skal afbilde titlen på det nye album i bagværk.
»Vi har bagt kager til alle vores pladecovers«, ler Lisbet Fritze og tilføjer, at hun i forbindelse med udgivelsen af trioens første ep, ’Bloody Game’, kreerede en tredimensional kage-totempæl, der lignede billedet på coveret.
Hypet pigetrios elektriske citronmåne er bedre end den ægte vare»Siden har Sofie for eksempel kokkereret kager, der lignede vinylerne i et boxset, vi udgav med remakes af sange fra ’Save the Youth’-albummet, der blev indspillet af Veto, Trentemøller, Glasvegas og Autolux. Og nu laver vi så månens faser i citronmåne til releasen af ’Lemon Moon’«.
De minimalistiske og melodiske numre fra ’Lemon Moon’ spillede Giana Factory for første gang live, da de for nylig under Copenhagen Jazz Festival var med til at præsentere musik, der ikke var jazz, ved arrangementet ’Something Else’ i Haveselskabets Have på Frederiksberg.
Live såvel som på albummet er der tydeligvis ikke blot søde ingredienser i Giana Factory’s ’Lemon Moon’. Der er klare, harmoniske melodier som f.eks. ’In Between’, der indledes af et rent og klart korarrangement. Men der er også elektrisk friktion og ridsede sindsstemninger i de tre 31-årige kvinders kontrastrige musik.
Hip Vesterbro-festival er klar med overraskende hovednavnStøj, rytme og atmosfære forenes i ’Head up High’, ’I Live at Night’ og de andre numre med trioen, der ikke engang nåede at udgive debut-ep’en ’Bloody Game’, før de i 2009 var opvarmningsband for et af det års mest hypede navne, skotske Glasvegas, da de gav deres første koncert i København.
Fire år senere er Giana Factory et af de mere kendte og også roste navne på den danske indiescene. De har været nomineret til P3’s Talentprisen og har hittet med nummeret ’Rainbow Girl’. I Politiken fik ’Lemon Moon’ for nylig fire hjerter af anmelder Pernille Jensen, der blandt andet beskrev albummet som »et smukt og helstøbt univers af dejligt aparte pop«.
Kolleger og veninder
Som Giana Factory er Loui Foo, Sofie Johanne og Lisbet Fritze kolleger. Samtidig er de hinandens fortrolige, selv om der kan gå længere tid imellem, at de har mulighed for at ses.
For tiden er de alle tre for en sjælden gangs skyld i København samtidig, og derfor kan de mødes over tallerkner med stjerneskud og pandekager i en absolut afspændt café ved Amager Strand på en dag med så megen sol, at man kan længes intenst efter månens kølige, mytiske lys.
’Lemon Moon’ er blevet til i en proces, hvor de tre bandmedlemmer ofte opholdt sig hver sit sted. De udvekslede ideer digitalt og mødtes så sidste sommer i en længere, intens periode i producer Anders Trentemøllers studie, hvor de sammen med ham færdiggjorde albummet.
Det meste af året bor Loui Foo, født Louise, i New York, hvor hun læser music technology og har boet i et par år. Inden da har hun bl.a. i en periode afløst i The Raveonettes, mens hendes søster Sharin Foo, der udgør den ene halvdel af duoen, var gravid.
Sofie Johanne bor på Nørrebro og er lige blevet færdig med sin bachelor i psykologi og socialvidenskab på RUC. Nu går hun videre med sociologi på Københavns Universitet. Lisbet Fritze er netop blevet færdig som arkitekt og bor sammen med Anders Trentemøller, hvis liveband hun også er guitarist i.
De har alle tre beskæftiget sig med musik, siden de var børn. Faktisk har Lisbet Fritze spillet i band, siden hun som 9-årig i Farum kom med sin første gruppe, der kaldte sig De Gule Rødder. Giana Factory dannede hun og de to andre for seks år siden.
Men de tre har kendt hinanden, siden de i 2003 mødtes på Den Rytmiske Højskole i Vig. Mange andre på højskolen var optaget af at blive de teknisk set mest dygtige. Ikke mindst til at spille jazz. Loui Foo, Sofie Johanne og Lisbet Fritze ville hellere spille pop og rock og gik mere op i at finde deres eget udtryk end i at blive teknisk dygtige musikere.
Noget Loui-hed
Efter opholdet på Den Rytmiske Højskole blev de med tiden veninder. Men selv de tætteste veninder og kolleger kan sommetider have noget, de aldrig får sagt til hinanden. Især når de befinder sig så langt fra hinanden, som medlemmerne i Giana Factory gør til daglig. Jeg vil gerne finde ud af, hvad kvinderne i Giana Factory mon længes efter at vide om hinanden. Så jeg beder dem interviewe hinanden.
Lisbet Fritze lægger ud med at spørge Sofie Johanne om, hvornår hun synes, Giana Factory lykkes bedst.
Sofie Johanne: »Når vi alle tre virkelig kan give slip på alt omkring os og er i musikken samtidig«.
Lisbet Fritze: »Hvad er så det vigtigste Sofie-touch i Giana?«.
Sofie Johanne: »Det melodiske, tror jeg. Jeg kommer med nogle synthmelodier og temaer. Det giver stemning og samler udtrykket«.
Lisbet Fritze: »Hvornår synes du, at Loui og jeg er røvirriterende?«.
Sofie Johanne: »Med dig, Loui, er det, når jeg siger noget og du ikke reagerer på det. Du registrerer det, men du er inde i din egen verden. Det er charmerende, men nogle gange går arbejdet med musikken langsommere af den grund. Med dig, Lisbet ... du kan være irriterende at cykle med, fordi du slingrer. Du holder ikke balancen ordentligt«.
Lisbet Fritze: »Hvad er jeres ypperste mål med Giana?«.
Sofie Johanne: »At vi bliver ved med at have lyst til at lave musik sammen. Og at vi bliver ved med at udvikle os. Mit mål er ikke, at vi en dag kommer til at stå på en eller anden bestemt scene«.
Loui Foo: »Nej, det kunne være fantastisk, hvis vi bliver ved med at rykke os, som vi hidtil har gjort«.
Lisbet Fritze: »Jeg tror og håber, der i vores dna er noget, som gør, at vi ikke stagnerer. Vi har hele tiden haft lyst til at bevæge os, udvikle os og undersøge, hvad der er bag den næste sten. Den eventyrlyst tror, og håber, jeg ikke, man sådan lige kan lægge på hylden. Man kan så sige, at vi nogle gange alle tre har gang i mere, end hvad der er fornuftigt at nå på døgnets 24 timer. Vi vil både lave musik, turnere, uddanne os og rejse. Nogle gange fører den nysgerrighed os vidt omkring i oplevelser. Andre gange er vi på skift ved at koge over. Men grundlæggende synes jeg, det er en god ting«.
Loui Foo: »Hvornår bliver du irriteret på mig, Lisbet?«.
Lisbet Fritze: »Hvor ærlig skal man være? Jeg er kontrolfreak. Og nogle gange føler jeg, at jeg hænger på nogle ting. Som ikke bliver gjort, hvis jeg ikke gør det. Jeg er lidt af en myre: Hvis vi skal arbejde, så skal vi arbejde«.
Sofie Johanne: »Loui, hvad bidrager du med til Giana?«.
Loui Foo: »Noget Loui-hed? Jeg kommer med nogle historier og nogle tekster. Lidt rim, remser og poesi. Og så er jeg også god til at lave korarrangementer. Lisbet, jeg har lyst til at spørge dig, hvad din bedste Giana-oplevelse har været?«.
Lisbet Fritze: »Lige nu føles det, som om det var, da vi spillede i Haveselskabet. Hvor vi fik lov til at spille de nye numre. Da vi spillede dem, mærkede jeg virkelig, at de virker. Det er en meget speciel ting at transformere de indspillede sange til liveversioner. Det er, som om man først rigtig dér på scenen bringer sangene til live. Og det var vildt sjovt at spille de nye numre«.
Se ny video med Giana FactoryLoui Foo: »Hvad bidrager du med til Giana?«.
Lisbet Fritze: »Guitar! Og så prøver jeg at ryste posen og udfordre os. Jeg forsøger at opfordre til, at vi går nye steder hen. Og jeg kommer vel også med historier. Det gør vi alle sammen. Personlige historier, som bliver til noget alment og noget helt andet, når de bliver til sange«.
Inden vi skilles, begynder det kommende projekt med at bage citronmånefaser at trænge sig på igen. Sofie Johanne er en smule bekymret for, hvordan det rent praktisk skal kunne lade sig gøre.
»Seks springforme! Så skal vi jo ud at låne!«.
fortsæt med at læse
