Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Heldig. »Jeg har måske været heldig med mine forældre og min familie i det hele taget i mine bestræbelser på at etablere mig med min musik«, fortæller forsangeren i Black City, Bjørn Poulsen.
Foto: PeterHove Olesen

Heldig. »Jeg har måske været heldig med mine forældre og min familie i det hele taget i mine bestræbelser på at etablere mig med min musik«, fortæller forsangeren i Black City, Bjørn Poulsen.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Målet er at blive Danmarks største rockband

Bjørn Poulsen fra bandet Black City ser sig selv som et musikalsk DAMP-barn.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I december sidste år oplevede Bjørn Poulsen for første gang i sit 28-årige liv en periode med søvnløshed.

Han havde ellers intet at bekymre sig om. For en gangs skyld havde bankrådgiveren ikke grund til at ringe til rocksangeren med de østjyske rødder og den brede dialekt.

Sammen med sine kumpaner i bandet Black City havde Poulsen endelig fået en pladekontrakt, oven i købet med den internationale gigant Universal.

Debutpladen var indspillet og var blevet nøjagtig, som Poulsen havde forestillet sig.

Han var flyttet til København for bedre at kunne forfølge sin drøm om at slå igennem med musikken.

Og i december var han og bandet på turne med årets måske hotteste danske rocknavn, Magtens Korridorer.

Vaskeægte fuldblodsrock Kunne det mon overhovedet blive bedre?

Jo, måske hvis man altså lige kunne få sin nattesøvn. I de vågne timer begyndte Bjørn Poulsen som alle andre søvnløse at spekulere på, hvad der egentlig var galt? Han kunne hverken mærke stress, pres eller tungtvejende problemer.

»Så en nat, da jeg lå og gloede op i loftet, gik det op for mig, hvad problemet var. Det hele gik simpelthen lidt for godt og nemt! Jeg har altid været vant til, at det er benhårdt og stort set ulønnet at arbejde med musik. Men nu var det, som om alting gik i mål. Da jeg var kommet til den erkendelse, kunne jeg lægge mig ned og sove, helt tilfreds og glad«.

Nogle måneder senere er det nærmest umuligt at tvære smilet ud af Bjørn Poulsens fuldskæg. I mellemtiden er debuten udkommet til generelt fornemme anmeldelser, og singlen ’Summertime’ er blevet et pænt hit.

Black City synes at have ramt lige ned i behovet for et vaskeægte, fuldblods rockband i Danmark.

Og bandet er i den grad klar til at påtage sig rollen som vilddyr i bøgeskovens fredsommelige land, forsikrer sangeren, der også har skrevet sangene til debutalbummet ’Black City’.

Musikalsk DAMP-barn
»Selvfølgelig kan man sige, at det virker som det rene idioti at udgive en plade med rock i en tid, hvor pladesalget rasler ned, og rock måske ikke er det mest moderne. Fuldstændig håbløst. Men det er det, vi vil. Og vi er ikke ligefrem bange for modgang. Tværtimod har vi intet imod at arbejde stenhårdt videre mod målet, som er at blive Danmarks største rockband. Altså i første omgang«, siger Bjørn Poulsen og lader forstå, at han mener det. Der er ikke så meget pis dér.

Det tror da pokker, når man efter eget udsagn er et musikalsk DAMP-barn, der allerede som 10-årig lysende klart så sig selv som fremtidig rockstjerne.

Det skete, da Bjørns storebror gav ham opsamlingsalbummet ’Special’ med D-A-D.

Fra da af var det dejligt enkelt at svare på de voksnes evindelige spørgsmål om, hvad sådan en knægt så skulle lave, når han blev stor.

Jeg har aldrig overvejet at stille op i et program som ’X Factor’ eller ’Stjerne for en aften’. Jeg kan godt være misundelig på al den opmærksomhed, deltagerne får, men jeg synes også, at det er plat og egentlig synd for dem



»Jeg skulle spille guitar og helst i D-A-D. Det ville være det ultimative«, forklarer Bjørn Poulsen.

Den første seksstrengede
Men først skulle han lige have fingre i en guitar. Når man vokser op på sine forældres hobbylandbrug ved Brædstrup i Østjylland, er rock og rul ikke den mest indlysende beskæftigelse.

Til gengæld var det nemt nok at få arbejde på et af egnens landbrug efter skoletid, så man kunne spare op til sin første seksstrengede.

Da den var installeret i drengeværelset hjemme på gården, slap Bjørn Poulsen aldrig sin store passion igen. Han øvede sig uden nogensinde at lade sig stoppe af klokkens slag, spisetider eller lektier.

Skrev og indspillede sit første nummer med en kammerat derhjemme. Det blev nærmest ironisk en rapinspireret sag. Først da han kom i gymnasiet, fandt unge Poulsen ind på rette spor.

Han var sanger og guitarist i bandet Mandag Lukket, der i lighed med mange andre gymnasiebands prøvede talenterne af i stort set samtlige musikalske retninger.

Skurk
»Så fandt jeg ud af, at det var rock, som tændte mig. Det var det, jeg ville spille. På den måde var det meget udviklende at prøve kræfter med alt muligt forskelligt«, husker han.

Da den beslutning var taget og retningen klar, gik han videre med musikken. Først på højskole, så på musikskolen Music Daily i Randers. Her var der dog lidt for meget nodelæsning, avantgardejazz og teori for den rastløse Poulsen.

Han rykkede videre til Århus for at blive en del af Jyllands største musikscene og finansierede sit rockliv med job som lærervikar og pædagogmedhjælper. Musikalsk blev der arbejdet igennem i bands som Skurk, der fik pæn succes og navnet til trods sang på engelsk.

For sangeren var af den absolut gamle skole, som hellere ville slide sine gummisko i stykker for at rende folk på dørene end at spurte af sted af de nemme genveje.

»Jeg har aldrig overvejet at stille op i et program som ’X Factor’ eller ’Stjerne for en aften’. Jeg kan godt være misundelig på al den opmærksomhed, deltagerne får, men jeg synes også, at det er plat og egentlig synd for dem. For ganske vist bliver deres egoer sikkert blæst hurtigt opad, men de har jo ikke selv præsteret noget, og når programmet er slut, er de ingenting igen. Det er ikke den rigtige måde, set med mine øjne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Piraterne
Men let var det ikke at slide sig igennem på rockscenen. Først med bandet Raised By Pirates fandt han selskab, som matchede hans egne ambitioner. Og der begyndte at vise sig interesse fra pladeselskaberne med Universal som førstebejler.

»Jeg var egentlig indstillet på at gå solo og forsøge mig, men jeg spillede med så gode musikere, at det på den anden side var synd at ændre på det. Så vi valgte at fortsætte samarbejdet, men at skifte navn til Black City, som guitarist Kristian Klærke Hansen kom op med«.

Bandet fuldendes af rytmegruppen med Jakob Bjørn Hansen på trommer og bassisten Torleik Mortensen. Ifølge sanger Bjørn Poulsen er de alle bedre musikere end ham.

Det er fantastisk at stå på scenen en aften og pludselig træde et skridt tilbage og simpelthen bare nyde, hvor fedt det hele er. Den følelse er det hele værd. Alle de år med slid og usikre fremtidsudsigter



»Vi var lidt trætte af, at folk ikke kunne stave til Raised By Pirates og troede, at de skulle til sørøverfest med klap for øjet ved vores koncerter, så det var oplagt. Desuden har det svenske band Mustasch en god sang, der hedder ’Black City’. For os er der ikke tale om en konkret by, men en slags hyldest til den mørke by om natten, når sådan nogle rockdyr som os vågner op og tager ud i livet«, forklarer Bjørn Poulsen.

Ærefrygt
Da pladekontrakten med Universal kom i hus, flyttede han og bandet til København.

I efteråret fulgte så en succesrig danmarksturne med Magtens Korridorer, der også er i stald hos Universal.

»Det var en stor oplevelse for os at varme op for et så godt band som Magtens Korridorer. De er også nogle dejlige mennesker, som gav os lov til alt. Vi havde en vis ærefrygt ved at være på turne med et så stort band, men det endte med, at vi spillede med på hinandens numre og gik en del i byen sammen«, siger Bjørn Poulsen.



Samtidig gik bandet i gang med at indspille debutalbummet i selskab med producer Frederik Thaae (A Kid Hereafter m.fl.), som blev valgt for at styrke bandets melodiske sider med strammere struktur.

Sangene på debuten handler ifølge sanger og sangskriver Poulsen om »kærlighed i alle afskygninger«. Både de mere fysiske som i ’Get On Me’ og kærligheden til livet som i ’Summertime’, der blev til under en ferietur til Indien med en kammerat.

Drengedrøm bliver virkelig

Med udgivelsen af ’Black City’ bliver den drengedrøm, der blev tændt hjemme i Brædstrup for mange år siden, til virkelighed.

Med en tæt, intens, energisk og melodiøs rock, hvis lige ikke er hørt længe i Danmark, og som besidder en vis lighed med amerikanske Foo Fighters og netop barndomsidolerne i D-A-D.

Midlerne til at nå det mål er rockmusik uden dikkedarer, svinkeærinder eller skjulte budskaber. Black City spiller ikke rock for at frelse verden, men for at gøre verden sjovere.

LÆS ANMELDELSE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis andre bare kan have det nogenlunde så sjovt ved at høre bandet, som vi selv har det ved at spille, er meget nået. Jeg kan godt lide piger, øl og rock. Det er fantastisk at stå på scenen en aften og pludselig træde et skridt tilbage og simpelthen bare nyde, hvor fedt det hele er. Den følelse er det hele værd. Alle de år med slid og usikre fremtidsudsigter«, siger Bjørn Poulsen.

Trods den lange vej mod debutpladen har han aldrig overvejet at droppe sine musikalske ambitioner til fordel for uddannelse eller fast arbejde.

Sangeren er glad for den kolossale opbakning fra forældrene, der i sin tid direkte opfordrede ham til at forfølge musikken, familie og venner.

»Jeg skylder mange mennesker stor tak for alle de store oplevelser, jeg har haft, selv om jeg aldrig har haft et hit. At spille rockmusik på Grønland er bare en af de ting, jeg ikke ville have undværet. Selv om Black City aldrig skulle blive til noget, har jeg allerede oplevet så meget, at det er det hele værd. Men bare rolig – vi bliver til noget, for det vil vi«, forsikrer han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden