Omgivet af Buckingham Palace, monumenter og pompøse minder om fordums helte, venter vi på ridderen af den evige uorden.
En håndfuld stoppesteder med undergrundsbanen fra de gader, Rolling Stones engang gjorde til swinging London, er en mand på vej. En mand, der ad sine egne slingrende spor er vandret ind i hjertet af det britiske imperium. Som en af dets store sønner. »Det er et rundt bord, og I sidder omkring det, altså er det et rundbord«, siger han henkastet og slår sig ned dér, hvor en pressedame forinden har stillet en i vore dage så sjælden rekvisit som et askebæger op. I suiten på det fashionable Dorchester Hotel brydes den anspændte stemning straks, da den 66-årige Keith Richards gør sin entre. Han ligner alt andet end en repræsentant for det internationale jetset.
