Der er sagt og skrevet så meget om His Keefness, Keith Richards, at det er uundgåeligt ikke at levere gentagelser i et portræt af manden, der leverer endnu en af de sensationer, hans liv er så rigt på, ved ganske enkelt at have overlevet i 70 år. Med en livsførelse, der gør, at fødselsdagen for de fleste andre formentlig vil svare til at fylde 700 år.
Lad os derfor give ordet til Charley, som er en af de mange tusinder, der har skrevet en hilsen til Keith Richards på en særlig facebookside i anledning af den runde dag:
»Hi! Jeg hedder Charley, og jeg er 13 år. Min far og jeg er store musikfans, og vi synes simpelthen, at du er den mest cool mand på Jorden«.
Så er det vel egentligt sagt, det hele. Hvad man kunne sige om så mange uden den store overbevisning, bliver til en indlysende sandhed fra en 13-årig dreng, når ordene gælder Keith Richards.
LÆS OGSÅ Kære Mick, du har stadig dine moves og din magt
Sætningen indeholder jo alle de klodser, der til sammen udgør klicheen sex and drugs and rock’n’roll, som mange mener, at han er personificeringen af. Med sine signaturer – de krogede, efterhånden evigt opsvulmede, fingres slag på guitaren med de åbne akkorder.
Ringene på de krogede fingre med dødningehovederne, som skal minde om skønhedens forgængelighed. Furerne i hans eget dødningefjæs, der markerer levet liv på en måde, alle andre må nøjes med at fantasere eller læse om. Guitaren i hoftehøjde som et altid affyringsparat våben mod de pæne manerer.
De spredte, lidt svajende ben, der indtager verden, som var den et skibsdæk og Keef den eneste pirat om bord. Den evigt krakelerende hæse latter, der lyder som om et ekko fra et tomt kranium, djævelen bruger til askebæger.
Selv om man måtte elske alt det – og når det er en mand med Keith Richards’ charme, der står frem bag klicheerne, er det stort set umuligt ikke at elske det – er den nu 70-årige guitarist mere end det.
Selv om Keef er det mest myteomspundne medlem af historiens mest mytologiske rockband, er han også et menneske, der brænder så meget for sin kunst, at alt ævlet og alle legenderne for ham selv fortæres inde i flammerne hver dag. Hvordan skulle man ellers kunne komme fremad som en såkaldt levende legende? Og fremad vil Keith Richards, som til enhver tid vil foretrække at brænde alle broer til fortiden.
Ta’ ikke livet alt for tungt
Enhver, der har haft fornøjelsen af at være til koncert med Rolling Stones, ved, at det uundgåelige øjeblik må komme, hvor Mick Jagger forlader scenen og overlader mikrofonen til sin tvilling gennem 51 år i ’The Glimmer Twins’, Keith Richards. Og at guitaristen efter et par kvækkende taksigelser meget ofte går i gang med at synge et nummer, hvis omkvæd man roligt kan tage som et personligt motto for ham: »you shouldn’t take it so hard«.
Er der noget, et langt liv i overhalingsbanen og i evig duel med en personlighed som Mick Jagger med hele verden og dens sladdervorne journalister som vidner, kan lære en, er det selvfølgelig ikke at tage det alt for tungt.
Humoren er det våben, der har fået Keith Richards til at overleve massive forsøg med alskens stimulanser på sin stakkels spinkle krop og sjæl sammen med et sjældent menneskeligt vid og et snerrende bid mod alt, der står i vejen for hans vision og passion.
»Jeg er som kakerlakken, der kan overleve en atomkrig«, gnæggede han engang til mig på et hotel i Bruxelles.
Hvor et slæng af europæiske journalister hang hele dagen og interviewede de øvrige morfædre i det band, der for længst har fået tilnavnet The Rolling Bones, og ventet og ventet på, at Keith Richards skulle stå op og deltage.
Ud på aftenen var de alle sammen gået, og kun jeg sad stadig i en sofa i lobbyen, da en velkendt skikkelse pludselig kom farende ned ad trapperne. Og øjeblikkelig bestilte en flaske vodka med tranebærjuice til. Det var jo trods alt morgenmaden for Keef.
Indtaget til trods fortalte han som altid levende og detaljeret om musikken, livet og det styrt fra en højtsiddende boghylde derhjemme, der havde kostet ham nogle sjældne ugers sygefravær.
Senere styrtede Keith Richards ned fra en palme, han absolut måtte klatre i på en ø ved New Zealand, hvor han ferierede sammen med sin kone gennem 30 år, Patti Hansen. Richards, der til manges overraskelse også er en dedikeret familiefar og bedstefar, giftede sig på sin 40-års fødselsdag.
Ny turné
Gennem ægteskabet har han for længst sagt farvel til stofferne og ganske langsomt er indtaget af sprut også blevet trappet ned. Selv Keith Richards kan ikke undslippe alderens plager i en rus.
Til gengæld lød Rolling Stones og Richards bedre end i mange år ved de koncerter, bandet spillede i år i England og USA.
LÆS OGSÅ Det her vidste du (måske) ikke om Rolling Stones
Det er lykkedes for bandets hjerte og sjæl, Keith Richards, at overbevise de andre aldrende rullesten, om, at bandet skal på turne endnu en – sidste? – gang næste år med start i USA i foråret.
Hvis fødselaren får sin vilje, bliver der nok tale om en forlængelse og en sommerkoncert i Danmark. Og Keith Richards plejer at få sin vilje.
fortsæt med at læse
