Danmark får igen besøg af det storsælgende engelske boyband One Direction.
Det sker 16. juni næste år, hvor de fem venlige hjerteknusere vil fremføre deres sange på Casa Arena i Horsens.
Koncerten bliver afholdt præcis et år efter, at de unge verdensstjerner senest var i København.
Højspændt One Direction-fan: »Jeg har ikke sovet så meget i nat«Bandet har udgivet fire album, alle internationale storsællerter, og har en enorm og enormt aktiv fanskare, der gerne går i mere eller mindre spontane optog gennem verdens storbyer for at hylde deres helte.
ER DET LØGN? NEJ
Derfor, lad denne glade opdatering fra One Direction Denmarks facebookside få det sidste ord:
»ONE DIRECTION KOMMER TILBAGE TIL DANMARK!!!!!!
I tror det er løgn, men ONE DIRECTION KOMMER RENT FAKTISK TILBAGE TIL DANMARK ALLEREDE TIL NÆSTE ÅR!
Og I tror det er endnu mere løgn, når vi siger, at det IGEN bliver DEN 16. JUNI!
MEN ONE DIRECTION KOMMER OFFICIELT TIL DANMARK DEN 16. JUNI 2015 PÅ CASA ARENA I HORSENS!
Drengene gæster landet i forbindelse med deres On The Road Again Tour 2015!
Billetsalget starter allerede den 1. november - vi skal nok poste meget mere information om det senere!
DET ER ENDNU EN GANG LYKKEDES ALLE OS DANSKE FANS AT HIVE DE FEM DRENGE TIL LANDET - GODT GÅET ALLESAMMEN!!!«.
Politikens hjemmesidesystem kan desværre ikke sætte hjerter ind i teksten. Dem må I tænke jer til. Der er nogle stykker.
fortsæt med at læse



























