Det er kringlet med St. Vincent. Forførende, galopperende opfindsomt og gennemmelodiøst. Men kringlet. Man skal blot at bore en anelse i navnet for at fornemme lidt af forvirringen og fornøjelsen ved St. Vincent.
Egentlig hedder den amerikanske sanger, sangskriver og guitarist Annie Clarke. Hun blev født i Tulsa, Oklahoma, for 32 år siden, men voksede op i Dallas, Texas. Efter at have læst musik på det estimerede Berklee College of Music og været en del af det spraglede musikerkollektiv The Polyphonic Spree, gik hun solo i 2006 under navnet St. Vincent.


























