Pink Floyd er aktuelle igen med deres 15. studiealbum, der bærer titlen 'The Endless River'.
Det er den engelske rockgruppes første album, siden keyboardspilleren Richard Wright døde i 2008, og albummet er både tænkt som en hyldest til ham og som det allersidste i bandets karriere.
Albummet rummer primært instrumentale, ambiente numre, der blev skrevet og indspillet under arbejdet med 'The Division Bell' (1994), og derfor er Richard Wright til stede posthumt i numrene via sine storladne akkorder.
Rolling Stones anmelder David Fricke er begejstret og giver fire en halv stjerne ud af fem mulige. Han skriver, at albummet er som en tilbagespoling til Pink Floyds tidlige filmsoundtracks, at det hædrer bandets psykedeliske musikarv, og han konkluderer, at der er tale om»et generøst farvel«.
Financial Times' anmelder Ludovic Hunter giver fire ud af fem stjerner og roser især David Gilmours guitarspil for dets »emotionelle intelligens« og de fine stemningsskift mellem det undersøgende, sørgende, rasende og drømmende, der »folder sig ud med en dyb fornemmelse for rum«.
LÆS ARTIKEL
Pink Floyd sender roende mand ud i verden som fortrop til ny pladeAnderledes skeptisk er The Independents anmelder Andy Gill, der kalder 'The Endless River' en særdeles rammende titel, da albummet er både »kedeligt og vildt skuffende« og en samling »afskyvækkende falsk-psykedelisk middagsselskabs-muzak«.
»Det er bare planløs jamming, en lang tråd af David Gilmours guitar mod Rick Wrights bløde keyboard og Nick Masons søgende percussion«, skriver Andy Gill i sin galdespruttende, enstjernede anmeldelse.
The Guardians anmelder Alexis Petridis giver tre stjerner og kalder 'The Endless River' for »et ekko fra fortiden«, og en fodnote i Pink Floyds diskografi, der vil give fans en mulighed for at svælge i David Gilmours typiske skift mellem indadvendt melankoli og sprudlende eurofi.
Helt på det jævne med en karakter på 50 ud af 100 mulige er musikmagasinet NMEs anmelder Barry Nicholson, der skriver, at albummet er noget af et antiklimaks for et af de største bands nogensinde, for det lyder præcis som det, det er: Nogle gamle tiloversblevne numre fra 1994's 'Division Bell', der er blevet piftet op.
fortsæt med at læse
