»Nej«.
Roger Waters skal ikke tænke længe, før han formulerer sit kontante svar. I lokalet bliver omkring 50 journalister helt stille, før der brydes ud i fnisen og rockstjernen fortsætter:
»Nej, det har jeg faktisk overhovedet ikke tænkt på. Endnu. Hvad er det for en bygning?«, svarer han. Tørt.
En journalist har spurgt, om rocklegenden har tænkt over, om »showet i Bukarest kunne være endnu mere relevant og personligt end noget andet show«?
Spørgsmålet er skrevet på en iPad, som journalisten holder stift ud foran kroppen, mens han citerer sætningerne på lige så mekanisk vis:
»Især fordi koncerten skal foregå lige uden for parlamentet, som er et gammelt symbol på kommunismen?«
LÆS OGSÅ The Wall-megashow kommer til Danmark - igen
'Bygningen', som den rumænske journalist referer til, er parlamentet, som ud over at være Europas største bygning også er et minde om kommunismen.
Og derfor mener journalisten altså, det er oplagt, at Roger Waters lige gør sig lidt mere umage med sin optræden, formentlig fordi 'The Wall'-showet tidligere er blevet opført på Brandenburger Tor i 1990 for at fejre Berlinmurens fald året forinden.
Men tilsyneladende gider Roger Waters ikke engang prøve at lefle for journalisten.
Når Pink Floyd-musikeren næste år turnerer Europa med sit megashow 'The Wall' er det nemlig noget helt andet, der har fyldt hans tanker: Det skal være større end sidste år.
Ingen forbindelse
Det historiske rockshow blev ellers allerede sidste år rost for at være spektakulært og imponerende.
Men nu har rockstjernen altså ændret, bygget videre og forstørret. De mange storskærme er blevet til flere og 7.000 pixels er blevet til 15.000. Alt sammen fordi Waters har indset, at enorme koncerter faktisk har kvaliteter, siger han.
Anmeldere og fans går amok over 'The Wall'»Der er noget ved at være i forbindelse med så mange mennesker udenfor. Det er utrolig givende«, siger Roger Waters, da han møder den europæiske presse på Mayfair Hotel i centrum af London.
Hotellet er poleret. Vægge, gulve og loft skinner om kap med den store lysekrone, og der er i det hele taget lyst og luftigt. Bortset fra rummet, hvor Waters møder journalisterne. Netop dette rum ligner noget, fra før muren faldt.
Gulvtæppet er tykt i brune nuancer, loftet hænger lavt og er ved at ramme rockstjernen i hovedet, da han rejser sig fra det lille podie, hvor han sidder hævet over pressen.
Politiken.dk, det eneste danske medie, der er inviteret, har sammen med medier fra blandt andet Serbien, Rumænien, Tjekkiet og Polen fået ekstra tid med Roger Waters efter det officielle pressemøde.
Flere af dem udtrykker deres dybe beundring for rockstjernen, inden de stiller deres kritiske spørgsmål.
»I min skoletid var 'Breaking The Wall' nærmest vores slagssang, og din musik betyder rigtig meget for mig«, siger en tjekkisk reporter.
Waters svarer forundret og kækt, at hun da må være alt for ung til dét. Hun indrømmer rødmende, at jo altså, hun »holder sig ret godt«.
Ingen forbindelse
Da vi kommer tilbage til musikken, uddyber stjernen sin pointe om størrelsens kvaliteter:
»Da jeg var yngre, kunne jeg ikke lide at spille for store mængder, jeg følte ikke, der var forbindelse til publikum«, siger Roger Waters.
»Da vi turnerede i '75 og ''77 med Pink Floyd var det som om, der manglede en forbindelse, men det afspejlede nok den forbindelse, vi manglede i bandet. På den måde havde det nok mere med os at gøre end med publikum«, siger han.
Uanset, er han siden hen blevet så begejstret for de store scener, at en stor del af dagens præsentation kommer til at handle om netop størrelsen.
Hvilke politikere?
Inden rockstjernen taler, vises en video, hvor der hurtigt klippes mellem opbygningen af scenen, rockstjernen, der skiftevis gør sig morsom og eftertænksom - og endelige det farverige og voldsomme klimaks af et sceneshow.
Størrelse og effekt er i fokus. Men i et af filmens rolige øjeblikke nævner Waters henkastet, at han håber, han kan mødes med europæiske politikere som en del af sin turne.
Roger Waters til Israel: Riv muren nedDa video-Waters er færdig med at tale, skal live-udgaven tage over. Og med det samme vil en journalist vide, hvilke politikere han kunne tænke sig at møde og hvorfor?
»Sagde jeg det? Ja, det gjorde jeg vist. Hvad gik der dog af mig?«, svarer stjernen med et lille grin, og så griner publikum ligeledes.
Han nævner aldrig hvilke specifikke politikere, han gerne vil møde, men fortæller i stedet et par anekdoter om sine tidligere møder med sydamerikanske politikere.
Megashowet 'The Wall' er en udløber af konceptalbummet 'The Wall', som den legendariske rockgruppe Pink Floyd udgav i 1979. Det blev senere til en film og et show.
Numrene handler om den unge rocksanger Pink, der udsættes for traumatiske oplevelser i sin barndom og ungdom med en overbeskyttende mor samt autoritære og tyranniske skolelærere. Derfor bygger han en mur i sit sind, som isolerer ham fra andre mennesker.
'The Wall' indeholder blandt andet de ikoniske sange 'Comfortably Numb' og 'Another Brick in The Wall'.
Kæmp for hinanden!
Der er dog ikke nogen, der er i tvivl om, at Roger Waters holder fast i sine mærkesager. Hans egen far døde, da han var udsendt som officer under Anden Verdenskrig, og rockstjernen er meget eksplicit i sin kritik af krigsførelse.
Flere gange under dagens pressemøde nævner han netop krigsveteranerne. Når han spiller i et nyt land, arrangerer han et møde med veteranerne, og de gør altid indtryk på ham, siger han flere gange.
»En af dem kiggede mig i øjnene og sagde: 'din far ville have været stolt af dig'. Og det slog mig helt ud, det var et meget rørende øjeblik«, siger Rogers og tager sig til maven med et overvældet ansigtsudtryk.
Han understreger, at der er mange ting i samfundet, der ikke er blevet bedre, siden 'The Wall' blev opført første gang. Eller siden han selv var en vred dreng, der ikke syntes, de autoritære lærere var retfærdige. Men der sendes stadig soldater i krig, og folk undertrykkes stadig.
»Det er stadig vigtigt at være opmærksom på om regeringer, og om politiet udnytter den magt, de har, om de går ud over deres beføjelser«.
Han tror, vi er ved at nærme os et vendepunkt, men hvilken side samfundet vil tippe til, er han ikke sikker på. Og selv om der er meget, der ikke er blevet bedre, er han ikke opgivende.
»Der er sket ændringer, forandringen er kommet, og informationsstrømmen i dag spreder viden ud til folk i en langt større skala. Det er vigtigt at blive ved med at være positiv«, siger Roger Waters.
Holder op med at eksistere
Politiken.dk spørger, om han synes, ungdommen i dag skal kæmpe for noget andet, end musikeren skulle, da han var ung?
»De skal kæmpe for hinanden! ...Og de skal kæmpe for ham ved siden af dem, og for mennesker, der ikke er lige så heldige som dem selv. De skal kæmpe for mere medmenneskelighed i verden«, svarer Roger Waters.
Han fortæller, hvordan det skræmmer ham at se, at unge mennesker besættes af internet og computerspil og på den måde bedøver sig selv.
»De fornøjer og nyder, indtil de holder op med at eksistere«.
Da han selv var ung, var fjernsynet relativt nyt for almindelige mennesker, og det var ikke noget, han havde i sit barndomshjem. Det er han glad for i dag, og han tror, unge i dag har flere udfordringer på det område.
»Der er flere ting, der kan distrahere dig. Fjernsynet blev en kæmpe forstyrrelse for folk, og i dag er der endnu flere ting. Jeg kan se unge mennesker være distraheret af computerspil og internettet, og det rydder din hjerne«.
»Man må modstå de distraktioner og begynde at involvere sig i aktiviteter, hvor man involverer sig med andre mennesker«, siger Roger Waters.
Men det er ikke bare i sin hverdag, man skal skrue ned for elektronikken og op for nærværet med andre mennesker. Når Waters i 2013 turnerer Europa, forventer han det samme:
»Så når man kommer til showet, så skal man ikke tage sin telefon med! Se showet!« Han griner sprødt og højt.
Med fægtende arme og en hektisk mimen signalerer en assistent, at seancen er slut.
Roger Waters rejser sig fra stolen med en træg bevægelse, hans øjne har allerede set døren og mentalt virker han til at være på vej ud af den, da journalisterne omringer ham som duer omkring brød.
De prikker ham på armene og med bedende blikke spørger de, om han »ikke bare liiige vil« skrive en autograf, svare på et spørgsmål eller posere sammen med dem.
Den serbiske tv værtinde Biljana Obradovic smiler med sine svulmende, pink læber, da assistenten skubber hende frem mod Roger Waters. Og mens kameraet kører, giver hun et unaturligt langt håndtryk til rockstjernen, mens hun smalltalker og smiler stift. Hendes hoved er i en perfekt vinkel, så hun kan se stjernen, og seerne kan se hende.
Roger Waters nikker i samme monotone rytme, som han giver hånd. Da hun slipper ham, er han hurtigt forsvundet ud af rummet.
Hør 'The Wall' i remastered udgave herunder.
fortsæt med at læse
