Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ulvetrip. Eik Skaløe, som døde i 1968, sammen med bandets guitarist Stig Møller. Arkivfoto: Polfoto

Ulvetrip. Eik Skaløe, som døde i 1968, sammen med bandets guitarist Stig Møller. Arkivfoto: Polfoto

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

47 år efter er lyden af 'Hip' stadig fremme i snabeltyrkerskoene

Dansk beatklassiker fra 1967 er genudsendt i remastered udgave og med interessant ekstramateriale.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Coen-brødrenes film ’Inside Llewyn Davis’ fortælles om en folkemusiker, der lige præcis var en postgang for tidligt på den.

Da Llewyn Davis i 1961 går ud af The Gaslight i Greenwich Village og forsvinder i glemslen, sætter en ung Bob Dylan sig i hans sted til rette ved mikronen. Og resten er – en anden – historie.

Steppeulvene er også en historie om et band, der var en postgang for tidligt på den. Ikke mange fattede dengang i 1967, hvad de unge fliphoveder havde gang i med deres dansksprogede pigtrådsmusik med brokker af blues og Dylan.

’Hip’ fik dårlige anmeldelser, og det tog to år at sælge de blot 700 eksemplarer. Men Steppeulvene gik ikke ud af historien, da de gik ned. De gik over i den. Hip blev Steppeulvenes lp ved med at være.

Takket være internettet er fortiden og nutiden blevet ét musikalsk fedt. 47 år efter Eik Skaløes død, kun 25 år, i grænseområdet mellem Indien og Pakistan får Steppeulvenes tekster det stadig til at snurre i hjernen på nye generationer.

Mulighedsvindue på vid gab

Spids Nøgenhat har sat dansksproget syret rock på dagsordenen igen. Støvet pustes af Skaløe-disciplen Hans Vindings ’grønsaligheder’, og næste måned er der premiere på spillefilmen ’Steppeulven’ om Eik Skaløes liv. Hvem skulle dengang have troet, at et band, der blot holdt sig i live i 9 måneder og kun nedkom med én lp, så mange år senere skulle lægge navn til en respekteret musikpris som Steppeulven, der overrækkes i aften?

Men inden man automatisk folder bedetæppet ud foran den kanoniserede danske beatklassiker og bla-bla-bla’er mere om Steppeulvenes betydning, kan man spørge sig selv, hvad det egentlig er, man hører på ’Hip’.

Man hører et mulighedsvindue, der bliver slået op på vid gab. Lyden af et ganske kort øjeblik i historien, hvor alt syntes muligt. Hvor verden pludselig var åben og aldrig ville lukke sig igen.

I Eik Skaløes tekster, der er et vidunderligt møde mellem et eksotisk syretrip og de meget danske ordlege hos kærestens far, Halfdan Rasmussen, ligger verden åben. Måske for første gang åben for næsten alle. Åben har den hele tiden været for den rige, for sømanden, imperiets embedsmænd og den opdagelsesrejsende. Men nu åbner sprækken sig og blev en ladeport.

»Itsi-bitsi, tag med mig til Nepal«, sang Steppeulvene og indbød til lamabal i Østen. Efterhånden som årene er gået, er det blevet almindelig dannelse for mange at tage ud og se både Nepal og resten af den store verden. Guidebøgerne har blik for den mindste baggydesnask, og der er kø for foden af Mount Everest og Kilimanjaro.

Drømmen er blevet demokratiseret, brugerorienteret og et spørgsmål om at have styr på sine billigbilletter. Selv for den, der ikke rejser ud, er verden takket være massemedier og internet blevet uvirkelig velkendt, og imens æder den individuelle friheds mange behov løs af klodens naturlige og kulturelle ressourcer.

Men i 67 åbnede vinduet i Skaløes sange indad og udad til en anden verden. Rejsen gik til Østen, hvor hashen var stærk, billig og tilgængelig. Økonomien var i vækst, og det samme var middelklassen, der mistede sine normer, i takt med den frihed og de valgmuligheder den pludselig kunne lade tilflyde sine børn. Fantasien kom til magten i stedet for pligten.

Eik Skaløe var tidligt ude og langt fremme i de violette snabeltyrkersko. Fra han var helt ung, rejste han til Nordafrika og Mellemøsten med sin guitar. Han rejste til Østen og kom hjem med nye vaner, som indbragte ham 5 måneder i spjældet i Helsingør efter et indbrud på et apotek.

Udviklingen fra beatpoesi til beat-musik var flydende. Stofferne dannede bro sammen med fascinationen af andre kulturers spiritualitet. Men hvor beatpoeterne var en eksklusiv subkultur, blev hippiebevægelsen et massivt generationsopgør, der på godt og ondt lavede om på hele molevitten. Verden lå åben og ville ikke lukke sig igen.

De unge flyttede ind i ’Siddharta’s verden. Hermann Hesse åbnede de unges øjne for Østens spiritualitet og leverede med sin roman ’Steppeulven’ både bandets navn og teksten til afslutningsnummeret ’Kun for forrykte’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Østen var en drøm om en mere plastisk åndelig virkelighed end dansk leverpostej og en læreplads på kontor. Mellemøsten fremstod dragende eksotisk:

»Min elskede nu er jeg kommet tilbage/ fra et vanvittigt trip til det mellemste østen/ jeg bringer guld fra moskeernes tage/ og en alen silke fra middelhavskysten/ jeg har blaffet ti tusind kilometer/ min tale er heftig som blæst på trompeter/ lad mig knæle for din bestjernede fod/ og gi’ dig et lotus læbekys«, sang Eik Skaløe på ’Til Nashet’.

Færdigt arbejde

Tænk, hvis han kunne have set Indien som verdens største computerfabrik, Nørrebro som Kebabistan og Mellemøsten som et hadefuldt slagtehus, hvor den uerklærede krig mellem jihad og McWorld kun synes at blive mere indædt for hver terrorhandling og karikaturtegning. Verden er blevet globaliseret og forbundet på kryds og tværs, men visionen om universel kærlighed skudt i laser af automatvåben, droner og paroler.

Alt det var Eik Skaløe lykkeligt uvidende om. Sammen med guitaristen Stig Møller, trommeslageren Preben Devantier og bassisten Søren Seirup indspillede han på blot tre dage de otte sange på ’Hip’. En dag til at indspille. Med indlagte pauser til at ryge fed, fixe eller syretrippe. Så en dag til at ordne småfejl og en dag til at mixe. Færdigt arbejde i studiet på Vibevej.

»København ligner alle andre byer/ og tiden er inde og ingen forstår det«, sang Skaløe på ’Jensen’. Nu måtte Larsen, Jensen og Sovsen Hansen da indse, at kærlighedens omvæltning stod for døren, og frihedens syrede trip bankede på. I ’0-0-0’ rimer småborgernes dyner på lsd-profeten Huxleys syner. De borgerlige tryghedsnormer er lidt til grin, mens ungdommen føler »stor forundring over livet« og »elsker dybt at hoppe«.

’Hip’ skildrer med flippet humør et Danmark, hvor alting står foran at skulle forvandles. I Grundtvigs land med dets mælkemænd, brystkarameller og pruttende Puch-knallerter bliver der i borgerkirken fyret fed på orgelpiben og pudset efter med en chillumklud.

Danmark blev godt nok forandret. Men alting skal jo forandres, for at alting kan forblive det samme.

Verden ligger vidt åben. Åben for en omfordeling, hvor de rigeste fra alle lande rager til sig i de frie markedskræfters navn. Autoritære styrer er det nye sort. Friheden og ufriheden er begge på akavet fremmarch. Den fri kærlighed er blevet skilt og er gået på swingerklub, mens rockerbander sidder tungt på hashklumpen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som sang betragtet lyder 2015 ikke meget af Steppeulvene.

»Lyt til en gammel arabers sang, og hans klokke der siger ding dang«.

Ding Dang, hvad mener du, Eik? Hvad fanden har du gang i? Er du ude på noget? Taler du ned, spiller du op? Ding Dang. Ding Dang. Det er godt nok nat med den ’Dunhammeraften’.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden