Det er en svær genre at gøre tilværelsen som småbørnsforælder til spændende musik. Det er jo der, hvor ungernes behov for mad og søvn fylder det meste og skubber både private spøgelser og eksistentielle afgrunde ud på sidelinjen. Og for en rapper kan det være der, den kontrære frækhed får problemer med at bevare momentum.
På ‘Dyr’ forsøger Jooks at etablere en ny position på hiphoppens frontlinje ved at udlægge kernefamiliens koder som private bekendelser i lyrisk rapflow.
Og man må sige, at han går planken ud som Johan Forsby, en modnet mand født i 1980, med hjertet solidt plantet mellem Østerbro-hjemmets fire vægge som ægtemand og far til to drenge. Med tekster som »20 gram guld om min finger/ Så få de skanky fucking damer ud af her«, insisterer han på, at coke, sidespring og frontalangreb på andre rappere ikke er den eneste grund til at spytte i en mikrofon.
Får ikke løsrevet sig
Når det ikke lykkes, er det, fordi han er så opsat på ikke at leve op til hiphoppens normer for dårlig opførsel, at han ikke får løsrevet sig fra dem. Hans udsyn er begrænset til den ring, hvor han skyggebokser med sin egen fortid.
Hvorfor skulle familielivet nødvendigvis være lig med ophøret af rastløshed, idiosynkrasier, indigneret energi og nysgerrighed over for verden udenfor? Er det givet, at det udelukkende handler om »det simple liv«, tosomhedens fuckfinger til fællesskabets forventninger og sofasøvnig infight med tilværelsens ulidelige lethed?
Jooks lyder frelst på ’Lige nu’, der handler om glæden over ikke at mærke tømmermændenes nedtur søndag morgen efter en fest »helt uden stoffer«: »Vi ku’ så let ha’ fucked op og gjort det grimt/ Halleluja lige nu/ Vi ku’ så let ha’ fucked op det havde været nemt/ Halleluja lige nu«.
Det kender vi. Den første fest som ikkeryger får tømmermændene til at virke lettere. Og hvad så? Hvorfor skal det gå ud over dem, der stadig ryger?: »Og jeg forstår godt at det’ let at lad’ sig provokere/ Når du ser hvordan dit liv kunne have været hvis du havde rullet sådan her«.
kritik 'Rapper-lækker' frækkert leger med klicheernePå ‘Medicin’ bobler balancen over i arrogance rettet mod dem, der er mere forvirrede end Jooks: »Apoteket er blevet et lykkeland/ Det’ let at komme ind men skal du ud held og lykke mand/ For alle har brug for støtte mand/ Coaches terapeuter psykologer står i køen mand«.
Han er selv ude om det, ham, der »knepper udenom til firmafesten med dukken/ Og kommer hjem og kysser børnene godnat«, og som derfor har brug for piller for at smile.
Pege fingre af sin egen fortid
I Danmark er depression en folkesygdom, hver anden kvinde har oplevet depression, viser nye undersøgelser. Så når en lykkelig mand ironiserer over »verdens lykkeligste folk«, bliver det svært at bevare sympatien for hans fornemmelser.
Det er ikke hans intention. Han har selv lidt af depression, men formår ikke at formidle de personlige lidelser, fordi han har for travlt med at pege fingre ad dem, der minder ham om det, han var engang.
Orgi-E fra Suspekt gør ham ikke en tjeneste med sit gæstevers på ’Når børnene sover’, hvor han giver baghjul til Jooks både teknisk som rapper med sit aggressive flow og med en millimeterpræcis militant lyrik, som vi kender den fra Suspekt. Og så formår han at være fredelige danske Emil Simonsen privat uden at give afkald på rapperens rasende sjæl: »Jeg’ far til alle ungerne i børnehaven/ Snavede kællinger i gulvet før I ku’ stave/ Jeg står her stadig mellem børnene ligesom paven/ Og kræver I går i seng, shh far tæller penge«.
Skyd det ned, den hykleriske hjemmehygge, selv om du selv hviler i den til daglig. Det er troværdigt, som en velfærdsdansker i syv sind.
I det følgende vers åbner Jooks døren til det private soveværelse, men hvem har lyst til at høre om onsdagssex mellem to partnere, efter at børnene er lagt i seng? Det minder om ‘Afbrudt samleje’ af Dodo & The Dodos: »En søndag morgen klokken seks/ Ingen hører, ingen ser/ Det’ nu der’ plads til at elske«.
Rune Rask: »Hvis jeg skal teste højttalere, sætter jeg altid Michael Jackson på«Trods Jooks’ råliderlige tekster går der for meget Østerbro i den. Det er som at være til parmiddag, hvor der bliver serveret hjemmelavet thaisalat med lækkert bestik fra Politiken Plus til en sagte lyd af Cornelis Vreeswijk.
Jooks har »ingen dæmoner«, og han »tror sgu det bliver en god dag«. Det tror fanden, når det åbenbart kører som smurt i økologisk håndlotion: »De siger flere penge flere problemer/ men problemerne har aldrig været så små/ For hele min familie dollargriner«, som han afslører på ‘Dollargrin’.
Her er det den privilegerede familiefar fra velhaverkvarteret, der belærer de psykisk udfordrede om deres livsstil.
Frelsen overdøver alt
Igen er det ham ikke til gavn at spejle sig i en Suspekt-rapper på ‘Bedøvende’, hvor Bai-D gøder hiphoppens energi fra en position udenfor. Som ham, der vrænger ad en normativ verdensorden, som han har svært ved at passe ind i: »Jeg’ så bedøvende, du står og ligner ... ik’ rigtigt nogen/ Hor mord og ildebrand, fuck korpiger og kildevand«.
Den uheldige kontrast til Jooks’ tilpassede triumf er markant: »For alt er facade/ Kærlighed degraderet til parfume og chokolade/ Hvad – jeg’ stoppet med det pis/ Ægte følelser kan ik’ købes i en blomsterbutik«.
47 år efter er lyden af 'Hip' stadig fremme i snabeltyrkerskoeneI interview og citater fra pressematerialet får jeg indtryk af en sympatisk, empatisk og begavet mand. Men med få undtagelser som ‘Hallucinerer’ farer han vild på ‘Dyr’ i forsøget på at omsætte zen til slagord.
Jeg har ikke levnet plads til den ellers solide produktion. Men det gør Jooks heller ikke selv. Hans frelse overdøver alt.
fortsæt med at læse
